Bog
Hjem er en retning
Af
(
2011
)
Debutdigte fra en ung digter med hjemve - nordiske klagesange fra en frossen by.
Debutdigte fra en ung digter med hjemve - nordiske klagesange fra en frossen by.
Anmeldelse
Hjem er en retning af Julie Sten-Knudsen
- Log ind for at skrive kommentarer
Debutdigte fra en ung digter med hjemve - nordiske klagesange fra en frossen by.
Johannes V. Jensen kaldte barndommen for det tabte land, for det voksne menneske må bryde op og det kan gøre ondt at finde sin retning, at finde hjem. Digterjeg'et befinder sig i en by, en kold by i et fremmed land og prøver at finde ord og mening i det at være hjemmefra.
Ved Göta Älv hedder et af de første digte, det fysiske sted er altså Göteborg og den mentale tilstand præget af ensomhed:” Du vidste alt om mig. Nu ved du ikke engang at jeg står her på broen over elven.”
I alt består digtsamlingen af 31 digte, anbragt i 4 nummererede dele, hvor første og anden del fylder mest. Første del er præget af digterens isolation og hjemve f.eks. beskrevet i Hvid by med disse prægtige vers af vokalkæder og bogstavrim:” Bordet er af træ. Jeg er træt. Jeg trænger til et billede at hvile mine øjne på. Brede bøge”.
Man fornemmer en nordisk melankolsk tone og i digtet Udenfor ser man landskaber gengivet på en måde, som får i hvert fald mig til at tænke på den norske maler Edvard Munch: ”Bugten runder i er vissent smil. Det rasler i sivene. Birketræerne stritter med grenene som nøgne ranglede drenge. Blå røg stiger op fra en lysning i skoven. I horisonten buer havet, i ørerne buldrer det. De lange tunge skibe ligger stille. Mørkeblå bølger sortner”
I anden del er vi hjemme i digterens trygge barndom. Tredje del drejer som om et vi, en forelskelse. Og sidste del ender ud i et mere kollektivt vi, med identifikation mellem jeget og asylansøgere og dermed får digtene mere karakter af politiske engagement, f.eks.: ” Rosen er smuk som en opholdstilladelse. Et voldsmonopol.”
Identifikation og identitet ligger tæt på hinanden og digteren er på vej mod et hjem i sig selv.
Første digt begynder; ”Jeg piller navle” og sidste slutter således; ”Luften tæt af dråber. Hør hvor blå himlen bliver.” Det forfrosne er ved at tø op.
Julie Sten-Knudsen får et tillykke her fra for en virkelig vellykket debut, som udkommer i et oplag på 600 eksemplarer.
Brugernes anmeldelser