En plads i historien

Familien Fischer er en familie på godt og ondt og "En plads i historien" beskriver familien underholdende, spændende, velskrevet og vedkommende!

Bagsideteksten lyder: "I november 1944, i et lille kælderlokale på Vesterbro i København, skød Peter Fischer en stikker". Så er scenen kridtet op til Katrine Marie Guldagers dramatiske slægtsroman roman om Fischer-familien!

Bogen beskriver en dejlig alsidig familie. Der er både den frustrerede og på overfladen tjekkede minister, bumsen, den misforståede teenager og den forsømte mormor!

Det er sjovt at læse om, for andres hemmeligheder er altid spændende - og der er mange hemmeligheder og særheder i Fischer-familien!

Ind på scenen træder også en ung mand: Barnebarn til den mand der under besættelsen blev skudt af Peter Fischer, opfyldt af hævn og en trang til at hævne sig, dog uden at vide alt om sin bedstefar og hans rolle under 2. verdenskrig. Var han stikker eller skete der en fejl, da han blev skudt? Barnebarnet giver bogen drama og spænding. Og hans handlinger bliver udtryk for, hvor tilfældigt livet kan være, og hvor mange små omstændigheder, der kunne have gjort historien anderledes.

Beskrivelsen af Emma, den misforståede teenager, er utrolig god. Hendes spirende forhold til Ole og hendes frygt for kærlighed og nærvær er et fint portræt af ungdom og den splittelse og usikkerhed, man har som ung!

Katrine Marie Guldager skriver et fantastisk smukt sprog. Intermezzoerne er der kræset for, ikke sådan at forstå at det andet ikke er i orden, men sproget i intermezzoerne er udsøgt! Det er lyrisk og meget poetisk!

Der bliver stillet nogle fine spørgsmål f.eks. ”Hvad er personlighed? er det en lille, hård kerne, der nok kan slå revner, men som i bund og grund ikke ændrer sig livet igennem? eller er hele ideen om en personlighedens kerne for længst forældet?.... fik man den tanke, at personligheden i virkeligheden var et gigantisk netværk af erindringer, begær og relationer: når man så på Emma, fik man den tanke, at personligheden i virkeligheden var alle de små lysglimt, der opstod mellem netværkets tråde”

Bogen er udover at være en spændende slægtsroman med fine personportrætter også underholdende og morsom.
Katrine Marie Guldager beviser fuldt ud at hun også er i stand til at skrive langt og godt og ikke blot kort og godt!