Lille hjerte

Guldager fortsætter familiekrøniken om kønsroller og familieforhold i 1950’erne, hvor lys, mørke, engle og ulve rumsterer.

Med den anmelderroste roman ’Ulven’ fra 2010 påbegyndte Katrine Marie Guldager en større familiekrønike, og nu er den selvstændige fortsættelse ’Lille hjerte’ her.

Omdrejningspunktet er også denne gang familien med børnene Henry, Leonora og deres forældre Peter og Lilly.  Tiden er midten af 1950’ernes Køge. Lilly træffer en drastisk beslutning om at forlade Peter for at forfølge sin kunstnerdrøm i København, da hun drømmer om andet og mere end husmoderrollen. Med sig tager hun familiens mindste Lille-Ib og flytter ind hos en gammel flamme og dermed fravælger hun Henry og Leonora. Peter er sønderknust, men snart efter ser hans sekretær Ella sit snit til at overtage pladsen efter Lilly. 

Læseren møder også de plagede tanter Frøken Mørke og Frøken Lys, som måske viser sig at være én og samme person, ligesom romanen kredser om Henrys vilde fantasier og tvangstanker om krig og forfølgelse og Leonoras første bekendtskab med det modsatte køn. Og hele tiden lurer ulven i kulissen.

De overordnede temaer er familieforhold, kønsroller og livsvilkår i 1950’erne, som alt sammen serveres med Guldagers sans for en overraskende og uforudsigelig handling fuld af krumspring.  Hun forstår til fulde at beskrive den indre følelsesverden, så man mærker personernes ensomhed og måske netop dette er et af romanens budskaber: selvom man er del af en familie, så er vi i sidste ende alle alene.

Guldagers sprog er blomstrende og fantasifuldt med en alvidende fortæller, som ofte ved en hel del mere end hovedpersonerne selv. Få steder, især i ”kærlighedsscenerne”, eksploderer sproget dog i bedste ugebladsromanstil.  Jeg gætter på, at det voluminøse og maleriske sprog vil dele vandene: enten kan man ikke fordrage det eller også må man bare lade sig rive med. Se bare her: ”Han bildte sig ind, at tiltrækningen var gensidig, og han solede sig i denne tiltrækning med samme uhæmmede sult og sanseløshed, som senere generationer skulle sole deres trætte grisefest-plagede kroppe på de første charterferier til Mallorca”.

’Lille hjerte’ er ligesom forgængeren fuld af litterære kvaliteter og har tilmed en stor underholdningsværdi. Så jeg vil af hele mit lille hjerte varmt anbefale den!