En holdt kvinde

Længe ventet nyt om Sara Linton og Will Trent. Heldigvis er tiende bind i serien hele ventetiden værd og en af de bedste krimier, jeg har læst i år.

Karin Slaughter er en af mine yndlingsforfattere indenfor krimigenren. Hun skriver fantastisk godt, og jeg er især vild med bøgerne om Will Trent og Sara Linton, både dem hvor de begge er med og dem, der handler om Sara og Will hver for sig. Slaughter er eminent til plots og ’En holdt kvinde’ er ingen undtagelse. Fokus skifter hele tiden, tingene er sjældent, som de ser ud, og der er drejninger, jeg overhovedet ikke havde set komme. En rigtig page-turner, der er næsten umuligt at ligge fra sig. Som altid er bogen temmelig voldsom og meget blodig. Der er ikke nogen stille mord hos Karin Slaughter.

En ung kvinde findes myrdet i en tom bygning, og det viser sig hurtigt, at hun ikke er det eneste offer. Det er svært at identificere kvinden, da hun er banket til ukendelighed og huden på hendes fingerspidser nærmest skrællet af.  Hvorfor er det så vigtigt for morderen, at hun ikke kan identificeres? Har det noget med de rige og berømte basketball spillere Reuben Figaroa og Marcus Rippy at gøre eller måske med deres sportsagent Kip Kilpatrick og nogen af de andre rige investorer i det nye All-star-kompleks?  Marcus Rippy har tidligere været tiltalt for voldtægt, men da Will Trent ikke kunne finde håndfaste beviser, måtte sagen henlægges, selvom der ikke var nogen tvivl om, at Marcus var skyldig. Efterhånden som handlingen skrider frem, bliver man klar over, at sagen er temmelig omfattende, og da både Wills kone Angie og en eller flere korrupte politifolk dukker op i kulissen er forvirringen total. Det viser sig, at plottet er langt mere kompliceret end først antaget, og jeg var langt henne i historien, før jeg overhovedet turde gætte på, hvem både offer og gerningsmand var.

Karin Slaughter skriver i et helt fantastisk og medrivende sprog, og selvom bogen er lang, er der ikke en side for meget. Som læser føler man nærmest, at man er en del af handlingen, fordi plottet er så intenst og sproget så nærværende, at man identificerer sig med bogens personer, og man er med i jagten på morderen.  Der er flere lag i bogen, da historien om Will og Angies opvækst ligesom er en selvstændig føljeton i serien, og det kan jeg rigtig godt lide. Det gør personerne endnu mere levende og realistiske – ikke kun Will og Angie, men også Sara, Amanda og Faith, der alle kender det meste af Wills triste fortid. Jeg glæder mig allerede til nyt fra Karin Slaughter og kan varmt anbefale hendes krimier til alle, der kan lide krimier af den mere barske slags.