Mørk treenighed

Dyster og mørk seriemorder thriller med lige dele spænding, gys, opklaringsarbejde og overraskende effekter.

En prostitueret myrdes og voldtages på grusomste vis i Atlanta, og da hendes tunge er bidt af, kædes mordet hurtigt sammen med overfald og voldtægt af helt unge piger. 

I tre dele skildres nu opklaringen af disse og flere forbrydelser set fra de to politikfolk, kriminalbetjent Ormerods og specialagent Trents synsvinkler. Ormerod bruger sagen til at slippe væk fra sit dårlige ægteskab, og Trent håber, at sagen kan føre ham videre op ad rangstigen.
Den netop prøveløsladte morder Shelley blandes hurtigt ind i sagen, og et langt stykke hen ad vejen tror man faktisk, at han er den skyldige. Mere skal dog ikke røbes her, men romanen efterlader også det indtryk, at der er flere skyldige og flere uopklarede mord.

Romanens bagsidetekst roser forfatteren til skyerne og sammenligner hende med bl.a. Robert Harris. Det er nu nok lige at tage munden for fuld, og den pageturner, som omslaget ligeledes lover, synes jeg nu heller ikke, der er tale om.

Bevares, romanen er da godt skrevet, plottet er både overraskende og spændende, og som læser forsynes man med så mange spor, at man sagtens kan gætte med på morderens identitet, men jeg kan ikke lide den overdrevent dystre tone i bogen, og jeg kan bestemt ikke lide skildringen af hovedpersonerne.

Bogen er for så vidt et eksempel på en fremherskende tendens i dagens krimier, nemlig med fokus på det dystre, sortsynet og det meningsløse med Stieg Larssons romaner som det perfekte eksempel herpå. Jeg synes dog bestemt ikke, at Karin Slaughter formår at gøre sit miljø og hovedpersonerne vedkommende, og hun når jo da heller ikke ovennævnte til sokkeholderen.

Tilbage bliver indtrykket af en ganske underholdende, men egentlig også lidt ligegyldig historie

Oversat af Jesper Klint Kistorp. Hr. Ferdinand, 2007. 441 sider .