Den franske fotograf

Underholdende og tempofyldt roman om krig, kærlighed og familiehemmeligheder på tværs af årtier.

Denne roman kan anbefales til læsere på udkig efter en underholdende cocktail med lidt af det hele: historie, spænding og romantiske forviklinger. Romaner, hvor historien kører i et nutids- og datidsspor, er meget populære i disse år, og dette er et godt bud på en sådan.

New York 1943. Den 23-årige fotomodel Jessica May (kaldet Jess) har levet det søde, vilde liv med fester og en strålende karriere for Vogue, men da en modig reklame for hygiejnebind blacklister hende som model, må hun finde en alternativ levevej. Anden verdenskrig buldrer derudaf og med journalistiske evner og et fandenivoldsk temperament, beslutter Jess sig for at prøve lykken som fotojournalist i det krigshærgede Europa. Det er ikke let at komme igennem hærens nåleøje og blive udsendt som krigskorrespondent og da slet ikke, når man er kvinde. Trods mange benspænd lykkes det alligevel Jess at komme helt frem i første række og dokumentere krigens rædsler med sit kamera og sin pen.

Frankrig 2004. Den unge australske kunsthåndterer D’Arcy Hallworth rejser til Frankrig for at varetage nedpakningen af en samling fotografier, der skal udstilles i Australien. Fotografen ønsker at forblive anonym, men snart går det op for D’Arcy, at der har været en mening med, at det skulle være netop hende, der varetog nedpakningen, at fotografen stadig lever og bor på slottet, og at hendes egne familierelationer trækker tråde tilbage til 2. verdenskrig og fotografen.

Dette er den ultrakorte beskrivelse af romanens handling, som byder på et større persongalleri, mange dramatiske begivenheder og tvist undervejs og selvfølgelig to mænd, som krydser Jess’ og D’Arcys veje.

Det, der fik mig til at kaste mig over denne roman, var skildringen af et usædvanligt kvindeliv og datidens vilkår for kvinder med ambitioner. I datidssporet med Jess ved roret er der drama og smæk for skillingen hele vejen igennem og beskrivelserne af miljøerne ved fronten og arbejdet som kvindelig krigskorrespondent er medrivende læsning. Faktisk har Hemingsways kone Martha Gellhorn også en birolle i romanen. Nutidssporet bliver dog lige vel rosenrødt og de tråde, der trækkes til fortiden, er til tider lige vel fortænkte.

Natasja Lester er blevet inspireret til romanen af virkelighedens fotomodel og fotojournalist Lee Miller (1907-1977).