Anmeldelse
Åndernes labyrint af Carlos Ruiz Zafron
- Log ind for at skrive kommentarer
En fortælling fra Barcelona i slutningen af 1950’erne med mørke toner, melodrama og skæbne. Det er en stor opgave at læse historien, men den er alle anstrengelserne værd.
’Åndernes labyrint’ er fjerde og afsluttende bind i serien ’De glemte bøgers kirkegård’, der startede med 'Vindens skygge’. Forfatteren skriver i forordet, at de fire bøger er en fortælling med mange indgange og uden egentlig rækkefølge. Læseren skal kunne begive sig ind i dens univers fra hvilken som helt port. Den har karakter af en spændingsroman med tråde tilbage til både borgerkrigen og Franco-tiden, og skrupelløse magtmænd skyr intet middel for at bevare deres fortids hemmeligheder.
Historien fortælles i et sprog med både lidt storladne og melodramatiske undertoner, men samtidig er der også noget helt almindelig agentroman-tjubang over den. Læseren skal have energi og vedholdenhed, for det er en omfattende og detaljemættet beretning. Man skal også kunne lide et sprog med store armbevægelser, skæbnetro, dystre farver, gru, blod og hemmelige magtorganisationer. Og hvis forfatterens forord står til troende, skal man altså også kunne åbne denne store bog på 917 sider uden at kende de andre tre og følge handlingen ubesværet.
Jeg læste 'Vindens skygge' da den kom i 2004, men åbenbart kun sporadisk, for jeg huskede kun dele. Jeg blev straks fanget ind i ’Åndernes labyrint’, som er lidt mere en historisk/politisk agenthistorie end magisk realisme. Den har rigtig mange handlingstråde, og selve plottets kerne er efter min opfattelse ikke helt troværdigt, men forfatterens har en usædvanlig god fortælleteknik, så man hænger på.
Uden nogen andre sammenligningspunkter, så har de fire bøger, ganske som Durrells 'Alexandria-kvartetten', hver deres hoved-figur og fortællevinkel. ’Åndernes labyrint’ har den kvindelige agent fra Barcelonas hemmelige politi, Alicia Gris. Hun er handicappet at være blevet hårdt såret som barn i et bombeangreb under borgerkrigen, men bortset fra det er hun den rene Modesty Blaise, smuk, forførende og hemmelighedsfuld.
Brugernes anmeldelser