Den utålmodige alkymist

Hovedfigurerne i denne historie er Rubén Bevilacqua, og hans assistent Virginia Chamorro, ansat ved Guardia Civil i Madrid.  Det handler om bl.a. korruption og kvindehandel.

Denne nye krimi er udgivet på spansk tilbage i 2000, og den er både prisbelønnet og filmatiseret i sit hjemland.

Nu får vi på dansk lejlighed til at stifte bekendtskab med et nyt makkerpar i krimi-verdenen. Det er Rubén Bevilacqua (også kaldet Vila, heller ikke hans landsmænd kan åbenbart udtale navnet) og hans smukke kvindelige assistent, Virginia Chamorro, begge Guardia Civil i Madrid, der er det ’traditionelt umage’ detektivpar.

Han er oprindeligt psykologuddannet og nu allerede den desillusionerede snushane, han ser denne verdens hulhed og ondskab og menneskenes selvoptagethed snarere end den optimistiske version. Der er dog heldigvis også en stor del humor og selvironi i personskildringen.

I øvrigt har forlaget opfundet en charmerende ny betegnelse, nemlig ’poetisk krimi’, og dette kan måske føres tilbage til Vilas mange og holdningsprægede overvejelser om verden i almindelighed og det spanske samfund i særdeleshed. Chamorro giver ham et meget kvalificeret modspil, hun er sej, cool, lader sig ikke skræmme af ret meget. Og så er hun forfærdelig distraherende, fordi hun er så forfærdelig tiltrækkende.

Plottet handler om fundet af et lig på et helt almindeligt og småsnusket motel, offeret er en meget almindelig og respekteret mand, sikkerhedschef på et atomkraftværk, med en smuk og intelligent hustru samt et par børn. Men de bor i et meget stort, dyrt og nybygget hus. Hvor kom alle de penge fra? Lyver hustruen mon? Og hvad lavede den pæne mand dog sammen med en forrygende østeuropæisk luder og tilmed stoppet til randen med stoffer og sprut?

Der er nogle gode og meget tilfældigt opdukkende løsninger på problematiske løse ender, men det gør faktisk ikke så meget, de virker og er med til at drive historien fremad.

Hvor er det dog forfriskende for en skandinavisk læser, der er tæt på forstoppelse af mørke snedækkede skove, snedækkede kolde svenske gader og rappe skandinaviske detektivpiger at møde en hel anden krimikultur.

Men der er dog alligevel lighedspunkter, den let pessimistiske samfundskritik fx, Vila støder på ikke så lidt korruption og egoisme og mangel på samfundsfølelse.

Spændende kriminyt til danskerne, jeg håber på at møde Vila og Chamorro igen.