De stille liv

De stille, beskedne liv i litteraturen - fint og eftertænksomt fortalt, så man næsten ville ønske, at alle kunne opleve den simple glæde og tilfredshed med det livet bringer os.

Først læste jeg John Williams Stoner - og blev som så mange andre meget betaget af denne roman. For hvad er det, der gør den så fantastisk? Et helt liv beskrives, det er et stille liv, ikke et specielt lykkeligt liv - årene går sin gang og vi følge Stoner i medgang og modgang. Ude omkring Stoners boble går livet videre. Alligevel er der noget utroligt betagende ved skildringen af denne mands liv, et lille,stille liv i det store hele. Trods Stoners mange nederlag var han alligevel lykkelig og rimelig tilfreds, han beskæftigede sig med det han holdt allermest af.

Efter Stoner er jeg blevet en smule optaget af den "type" romaner, der på den stille, lavmælte måde kan beskrive et helt liv.

For kort tid siden faldt jeg over endnu en af slagsen, nemlig Robert Seethalers Et helt liv, hvor vi følger Egger, en skæv eksistens, der lever i en isoleret bjergdal i Østrig. Vi følger Egger fra hans barske start på livet, hvor han er yderst uvelkommen og til han drager sit sidste åndedrag. Heller ikke Egger har et langt, lykkeligt liv, også han møder modgang på modgang, men dog undervejs små glimt af lykke. Det er disse små glimt, der holder ham oppe. Mødet med hans Marie, arbejdet i bjergene og hverdagens små vaner. Det er et stille liv. Et liv, der ikke fylder meget i den store historie, men hvor Egger dog alligevel har sat sine præg. 

Fælles for disse bøger er den fine, lavmælte og eftertænksomme måde, de fortælles på. Man drages ind og lever næsten med personerne. Og det særlige er, at de på en eller anden måde er universielle og tidsløse. Da jeg læste tænkte jeg ikke særlig over, om de foregik i nutiden eller for 60 år siden, på nær selvfølgelig når større historiske begivenheder blev nævnt. 

En anden bog, der har lidt af det samme er Roy Jacobsens De usynlige, der på en eller anden måde også er sat ud af tid og sted. Her følger vi Ingrid, der vokser op på en lille norsk ø, vi følger hverdagens gøremål, årstidernes skiften og årenes gang. Slægten der føres videre. Stille og dragende og meget smukt fortalt.

Fælles - og det der er så tankevækkende - ved disse fortællinger er at Stoner, Egger og Ingrid er sært tilfredse med deres plads i tilværelsen. De higer ikke hele tiden efter flere og større udfordringer, mere lykke, flere oplevelser og personlige sejre, nej de lever i nuet, udfylder deres lille brik i det store puslespil - en brik der er nok så vigtig og ikke kan undværes. Og det kan nok være værd at tænke lidt over en gang imellem.

Jeg er ret vild med fortællinger - som der selvfølgelig er mange flere af. Hvis du har læst nogle, der minder om eller kan sættes i denne kategori, så kom gerne med dine bud - det kunne være rart at udbygge listen!