Anmeldelse
Stoleleg af Arne Dahl
- Log ind for at skrive kommentarer
Anden del af Opcup-serien, der har lånt titler fra uskyldige børnelege, er en superspændende, aktuel og tankevækkende krimi. Helt så uskyldigt, som titlen antyder, er det naturligvis ikke.
”Hela havet stormar” er den svenske betegnelse for den børneleg, der på dansk hedder stoleleg. Det forklarer romanens dele, der har titler som havblik, brise, kuling, storm og orkan.
Opcup-gruppen, som er en hemmelig europæisk politigruppe, får færten af en seriemorder med brændende had til kommunister og en forkærlighed for fængselsøer, og som fjerner stolene under sine ofre én for én.
Men hvad er sammenhængen egentlig mellem mordet på en forsker, som arbejder med et genkendelsesprogram for plasticopererede terrorister, en gruppe fanger på en øde ø, mordet på en våbenhandler og rapporterne om drengen W, som er forsvundet?
Der er mange tråde at holde fast i, og der hoppes elegant frem og tilbage mellem flere elementer. Det er ikke en roman, der skal læses for langsomt, så risikerer man at miste overblikket.
Det, der gør Arne Dahl til en af Sveriges bedste krimiforfattere, er bl.a., at han mestrer et rigt persongalleri. Han formår at give dem alle plads i romanen - også til at udvikle sig. Balancen mellem politifolkenes private liv og opklaringen er fin. Netop det private giver personerne dybde.
Plottet er begavet, aktuelt og giver stof til eftertanke. ’Stoleleg’ er fyldt med fakta og giver læseren lyst til videre læsning. ’Stoleleg’ rummer, som Arne Dahls andre krimier, en lun og underspillet humor, så man nærmere klukker end skraldgriner. Lidt af samme humor kan man finde i Leif GW Perssons krimier.
Sproget er legende og billedskabende, hvilket jeg synes, dette citat fint illustrerer:
”Stilheden, mens de tænkte, fik hele kontorlandskabet til at knage lydeligt. At finde den lillebitte krog, som hele den groteske sag kunne hænges op på. Hjernevindingernes uendelige susen. Denne famlen i blinde. Og så, vel ikke ligefrem en pære, der tændes, men i hvert fald en lille flamme af forfængeligt håb. ”
Jeg kan varmt anbefale denne velskrevne og kloge krimi – send mere, tak!
- Log ind for at skrive kommentarer
Anden del af Opcup-serien, der har lånt titler fra uskyldige børnelege, er en superspændende, aktuel og tankevækkende krimi. Helt så uskyldigt, som titlen antyder, er det naturligvis ikke.
”Hela havet stormar” er den svenske betegnelse for den børneleg, der på dansk hedder stoleleg. Det forklarer romanens dele, der har titler som havblik, brise, kuling, storm og orkan.
Opcup-gruppen, som er en hemmelig europæisk politigruppe, får færten af en seriemorder med brændende had til kommunister og en forkærlighed for fængselsøer, og som fjerner stolene under sine ofre én for én.
Men hvad er sammenhængen egentlig mellem mordet på en forsker, som arbejder med et genkendelsesprogram for plasticopererede terrorister, en gruppe fanger på en øde ø, mordet på en våbenhandler og rapporterne om drengen W, som er forsvundet?
Der er mange tråde at holde fast i, og der hoppes elegant frem og tilbage mellem flere elementer. Det er ikke en roman, der skal læses for langsomt, så risikerer man at miste overblikket.
Det, der gør Arne Dahl til en af Sveriges bedste krimiforfattere, er bl.a., at han mestrer et rigt persongalleri. Han formår at give dem alle plads i romanen - også til at udvikle sig. Balancen mellem politifolkenes private liv og opklaringen er fin. Netop det private giver personerne dybde.
Plottet er begavet, aktuelt og giver stof til eftertanke. ’Stoleleg’ er fyldt med fakta og giver læseren lyst til videre læsning. ’Stoleleg’ rummer, som Arne Dahls andre krimier, en lun og underspillet humor, så man nærmere klukker end skraldgriner. Lidt af samme humor kan man finde i Leif GW Perssons krimier.
Sproget er legende og billedskabende, hvilket jeg synes, dette citat fint illustrerer:
”Stilheden, mens de tænkte, fik hele kontorlandskabet til at knage lydeligt. At finde den lillebitte krog, som hele den groteske sag kunne hænges op på. Hjernevindingernes uendelige susen. Denne famlen i blinde. Og så, vel ikke ligefrem en pære, der tændes, men i hvert fald en lille flamme af forfængeligt håb. ”
Jeg kan varmt anbefale denne velskrevne og kloge krimi – send mere, tak!
Kommentarer