Anmeldelse
Sinkeklassen af Bent Haller
- Log ind for at skrive kommentarer
"Sinkeklassen" er en STOR roman på alle måder - undtagen i sidetal.
Børge V. Pedersen fortæller i tilbageblik om sine skolekammerater fra denne klasse. Stedet er Bangsbostrand ved Frederikshavn, og tiden er nogle år efter anden verdenskrig. Drengene blev i sandhed mishandlet - af livet, forældrene, omgivelserne og ikke mindst af lærerne, men alligevel er de fulde af utroligt gåpåmod og optimisme.
Præcis hvordan hver enkelt lever skjult og fantastisk, er Børge nok den eneste, der ved - udover os, der læser bogen - og kun et hjerte af sten kan undgå at blive betaget af deres liv. De er fulde af talenter, som ingen opdager og bruger, tilsammen lykkes det dem også at fremkalde et vaskeægte mirakel, og en af de måder, man kan læse bogen på, er som en kritik af en sort, ensrettet skole.
Samtidig er den sjov, lun, varm, poetisk og skrevet i et sprog så billedskabende og enestående, at det er nemt at se personerne lyslevende for sig. Jeg kan f.eks. sagtens se Frøken Testamenta, der fortalte om bibelen, og Musinkadusen, den store ånd, der tvang små børn til at tumle klaveret op og ned ad trapper, ser jeg desværre også klart for mig.
Bent Haller er en stor forfatter - hvis nogen skulle være i tvivl!!
Høst & Søn, 2002. 175 sider. Kr. 249,-

Kommentarer