Kun af Bent Haller

Hvad er sandhed, og hvad er drøm? Det er svært at blive klog på i Bent Hallers foruroligende, men meget velskrevne og anbefalelsesværdige roman.

Simon Kun Andersen er faret vild – han er rent bogstaveligt faret vild i den provinsby, han ellers kender ud og ind, og så er han også faret vild i sit liv.

"En dag blev alting lavet om. Fra den ene dag til den anden var ingenting som før" – eller rettere, det var en nat, det hele blev lavet om.

Før denne dag var Simon Kun Andersen en helt almindelig 14-årig dreng, som levede i en helt almindelig familie i en helt almindelig by i provinsen sammen med mor, far og lillesøster. Han var vellidt af alle og en af de mest lovende spillere på håndboldholdet.

Men en nat starter hans mareridt, han drømmer om Anastasia, som fascinerer ham, samtidig med at hun også skræmmer ham. Han drømmer, at hun inviterer ham ind i det arkitekttegnede hus ved stranden, og at hun vil have, at han kysser hende.

Den drøm skræmmer ham så meget, at han beslutter sig til, at han ikke vil sove mere, og han vil også holde op med at spille håndbold. Han har hørt, at kaffe kan holde folk vågne, så når forældrene er gået til ro, lister han sig ned i stuen for at brygge en kande kaffe, og så sætter han sig i den kolde vindueskarm med kaffen og forsøger at holde sig vågen. Han køber nogle piller, som gør ham hvileløs og fuld af rastløs energi.

Han synker længere og længere ind i vanviddets verden, og han går mere og mere i opløsning. Forældrene og kammeraterne bliver foruroligende, og skolepsykologen bliver inddraget.

Bent Haller har tidligere vist, at han er en sand mester i at skildre børn og unge mennesker indefra. I "Kun" genfortæller han den samme scene flere gange, og hver gang med en lille drejning, som gør den endnu mere uhyggelig og foruroligende, indtil den sidste scene, som – måske – giver forløsningen.

"Kun" er en roman, som ikke er slut, når sidste side er læst – Simons skæbne blev i hvert fald ved at rumstere i mine tanker.