Den ottende bonde af Bent Haller

"Livet på landet er ingen leg" - et sangcitat, der kun  passer alt for godt på Anton Oppgårds liv. Det er hårdt at være bonde - og når MOR er den inkarnerede ondskab, er det næsten ikke til at bære.

Anton Oppgård fødes i 1917 og i romanen følger vi hans liv på slægtsgården i Nordjylland lige til hans død som 90-årig. Han overtager gården i en ung alder og bliver dermed den syvende bonde i slægten, men hans mor styrer ham og alt andet med ufatteligt hård, selvisk og uretfærdig hånd.

Anton elsker - vistnok - Anna fra Ågården, men Anna er lidt let på tråden, mener MOR i hvert fald, og Anton er temmelig tung i det. Med Ingeborg, som er pige på Oppgård går det bedre , indtil deres barn dør på mystisk vis under fødslen, og Ingeborg kort efter går i gadekæret.

Anton lever sit liv på gården med sin mor som den styrende kraft. Hun er den, der følger med i udviklingen og sørger for indkøb af traktorer, mejetærskere og bil. Anton følger bare med, og selv om han jævnligt bestemmer sig for at "slå i bordet", så bliver det nogen temmelig slatne slag.

Man føler både medlidenhed med og irritation over den vege og eftergivende Anton - og stor medlidenhed med de piger, der kommer inden for Antons cirkler. Antons mor er derimod en af de mest modbydelige kvindeskikkelser i litteraturen, og så snu og beregnende at alle sønnens oprørsforsøg er dømt på forhånd.

En fantastisk levende fortælling om mennesker i en periode, der byder på de største forandringer i landbruget og samfundet i historien. Psykologisk troværdigt og medrivende. Skrevet så man bliver ført frem og tilbage i tiden - temaer, personer, følelser og meget andet bestemmer den på én gang traditionelle og nye fortællestil.

For alle med hang til gode personbeskrivelser, og vel udfoldede fortællinger