Monstre

En eksplosion af henrivende væmmeligheder og mareridt for monsterfans fra ca. 12 år.

Hvor kommer monstre fra? En del af dem kommer fra denne bog, hvor de konfronterer os med store spidse tænder og tomme øjne. De lever i det vakuum, der eksisterer mellem vores bevidstheder, og kan finde næring i vores utilstrækkelighed.

Tegneseriens forord er skrevet af Anders Lund Madsen, der på uhyggelig og genkendelig vis beskriver netop de følelser, der knytter sig til at låse hoveddøren op i mørket, mens den endnu mere mørke kælderskakt stirrer frem lige under dig. Eller hvis man som barn blev sendt i kælderen, hvor de sammenknebne vinduer kun slap lidt lys ind, og pulsen hamrede i ørene ved tanken om, hvad der gemte sig dernede. De følelser tegner John Kenn Mortensen.

Hver side åbner en eller flere nye rædsler, der i sjældne tilfælde er ledsaget af ord. John Kenn Mortensen viser os, at vores formodninger om uhyrer er sande. Monstrene lurer overalt, og han viser ovenikøbet hvor. De er under sengen eller vandoverfladen, dybt inde mellem træerne og oppe på lofte, og de er fordrejede, hule og sjælløse. Det er os, de voksne, som udgør monstrene, hvorimod børnene er passive, uskyldige og tillidsfulde.

John Kenn Mortensens kontraster skal opleves. Forfatterens figurative illustrationer er fantastiske og taler til både små og store. Hans detaljerede illustrationer får både karakterer og landskaber til at fremstå ekstra uhyggelige, og hans gotiske stil kan have hentet inspiration i værker af H. P. Lovecraft - eller måske i ’Frankenstein’ og ’Dracula’, litteratur der er vævet sammen af det dybeste mørke i os.

Kan børn tåle at se sådanne billeder? Ja, det er jeg fuldstændig overbevist om, at de kan! For i virkeligheden afbilleder John Kenn Mortensen ikke ondskaben, men forestillingerne om den, og ’Monstre’ bringer dem ikke kunstigt til live, men giver dem et rum at være i.