Mange sære ting for af Svend Åge Madsen

Svend Åge Madsen har mange underholdende ting for i sin seneste bog.

Det vækker undren hos de forbipasserende fodgængere, at der en morgen sidder et eller andet fast på spiret af Århus domkirke.

En turist ved tårnets fod får en dråbe blod på tøjet, og det bliver klart, at et lig er blevet spiddet på tårnets spir.

Liget viser sig at være den verdenskendte astronom Adam d’Eden. d’Eden var i sandhed banebrydende inden for sit felt, for mens han var i live, opdagede han to spejlplaneter. En spejlplanet er en planet som reflekterer lys i en sådan grad, at man kan monitorere tidligere begivenheder. Særligt en bestemt hændelse for omkring 2000 år siden vakte astronomernes interesse, og den har at gøre med omstændighederne omkring Jesu’ fødsel.

’Mange sære ting’ for har det til fælles med den traditionelle kriminalroman, at der indledningsvis begås et mord som skal opklares. Men her hører ligheden næsten også op. For hos Madsen er der ikke tale om opklaringsarbejde i gængs forstand. Efterforskningen varetages af politikvinden Felia, som har en evne til at se ind i fremtiden. Denne evne er udsædvanlig, men den er samtidig med til at gøre hende menneskelig, idet den besværliggør hendes kærlighedsliv. Og dette er som bekendt et af kriminalromanens mest udtalte karaktertræk.

Sideløbende opklaringsarbejdet drager en række videnskabsfolk til Århus for at forvalte d’Edens videnskabelige eftermæle bestående af en række vigtige videooptagelser. Blandt disse er astrologen Dja'far Khan, sprogforskeren Devala Chakravarty og ikke mindst teologen Klaus von Eberhard og dennes sekretær Martine.

Alle disse meget sære ting foregår i virkelighedens Århus, men når byen bliver oplevet gennem fremmede øjne, tilføjes den et element af noget drømmende eller nærmest mytisk. Et eksempel er, da Devala ankommer til byen: ”Da hun kom væk fra hotellet, slog tystheden i den fremmede by hende. Cykler der kom lydløst glidende forbi hende, bilerne, selvfølgelig med det lavmælte sviisj fra dækkene, men næsten ikke hørbar motor.”

Man er godt underholdt med ’Mange sære ting for’, men det anbefales at læse bogen forholdsvis hurtigt, så man ikke farer vild i handling og persongalleri.