Anmeldelse
De gode mennesker i Århus; Læselysten af Svend Åge Madsen
- Log ind for at skrive kommentarer
40-årsdagen for Svend Åge Madsens romandebut "Besøget" fejres med udgivelsen af to miniromaner i ét bind.
I "De gode mennesker i Århus" udbryder der pludselig en meget ondartet godhedsepidemi i Århus. Folk vil gøre alt for hinanden, ja de bliver noget så utidssvarende som selvopofrende, omsorgsfulde og godgørende. Men når selv magtfulde og rige mennesker vil dele ud af penge og indflydelse, så truer det direkte samfundsordenen, og de må interneres.
Hverken præst eller psykolog kan hjælpe. Præsten prøver at tale ondet midt imod ved at opfordre folk til at blive mere selviske, og han kan kun forklare de vanskelige steder i Bibelen ved at henvise til, at de kommer fra djævlen. Psykologen, der ikke forstår ironi, forstår derfor heller ikke menneskene! Journalisten forsøger at finde kilden til smitten hos en "lyd- og tunghør" antikvarboghandler, der ikke kan høre, hvad kunderne spørger efter, men som selv kan se, hvad de behøver.
Men det er naturligvis ikke boghandleren, der smitter - han udbreder bare smitten via bøgerne. Ironisk nok er det journalisten selv, da han kommer for at købe Camus' "Pesten" (!), der starter epidemien. For det er nemlig litteraturen, der er smittebærer ...
Topografisk foregår handlingen i Århus, men det egentlige sted er i skriftens og læsningens verden. Digtningen er i stand til at forandre verden; den smitter ved læsning - så at sige fra bog til bog og fra læser til læser.
"Læselysten" kom oprindeligt som føljeton i Weekendavisen i 1990, og derefter i en novelleudgave med titlen "Læsningens glæder" i samlingen "Mellem himmel og jord" i 1990.
I "Læselysten" er det en ung jurists tese, at ethvert åndeligt produkt altid er en kombination af allerede foreliggende ideer, og derfor resultatet af et åndelig tyveri. Som eksempel bruger han romanen "Læselysten", som man jo som læser netop er i gang med at læse, hvorved påstanden bevises.
Hvorom alting er, Madsens "tyveri" stammer fra Heinrich Kleists "Marquise von O", hvor heltinden - som Thyra i "Læselysten" - opsporer og gifter sig med sin voldtægtsmand.
For begge romaner gælder, at det er litteraturen, der har hovedrollen. Skriften har potent kraft, og den forførende, smitsomme forfatter er naturligvis den egentlig skyldige!
Forlaget Bindslev, 2003. 192 sider. Kr. 198,-
- Log ind for at skrive kommentarer
40-årsdagen for Svend Åge Madsens romandebut "Besøget" fejres med udgivelsen af to miniromaner i ét bind.
I "De gode mennesker i Århus" udbryder der pludselig en meget ondartet godhedsepidemi i Århus. Folk vil gøre alt for hinanden, ja de bliver noget så utidssvarende som selvopofrende, omsorgsfulde og godgørende. Men når selv magtfulde og rige mennesker vil dele ud af penge og indflydelse, så truer det direkte samfundsordenen, og de må interneres.
Hverken præst eller psykolog kan hjælpe. Præsten prøver at tale ondet midt imod ved at opfordre folk til at blive mere selviske, og han kan kun forklare de vanskelige steder i Bibelen ved at henvise til, at de kommer fra djævlen. Psykologen, der ikke forstår ironi, forstår derfor heller ikke menneskene! Journalisten forsøger at finde kilden til smitten hos en "lyd- og tunghør" antikvarboghandler, der ikke kan høre, hvad kunderne spørger efter, men som selv kan se, hvad de behøver.
Men det er naturligvis ikke boghandleren, der smitter - han udbreder bare smitten via bøgerne. Ironisk nok er det journalisten selv, da han kommer for at købe Camus' "Pesten" (!), der starter epidemien. For det er nemlig litteraturen, der er smittebærer ...
Topografisk foregår handlingen i Århus, men det egentlige sted er i skriftens og læsningens verden. Digtningen er i stand til at forandre verden; den smitter ved læsning - så at sige fra bog til bog og fra læser til læser.
"Læselysten" kom oprindeligt som føljeton i Weekendavisen i 1990, og derefter i en novelleudgave med titlen "Læsningens glæder" i samlingen "Mellem himmel og jord" i 1990.
I "Læselysten" er det en ung jurists tese, at ethvert åndeligt produkt altid er en kombination af allerede foreliggende ideer, og derfor resultatet af et åndelig tyveri. Som eksempel bruger han romanen "Læselysten", som man jo som læser netop er i gang med at læse, hvorved påstanden bevises.
Hvorom alting er, Madsens "tyveri" stammer fra Heinrich Kleists "Marquise von O", hvor heltinden - som Thyra i "Læselysten" - opsporer og gifter sig med sin voldtægtsmand.
For begge romaner gælder, at det er litteraturen, der har hovedrollen. Skriften har potent kraft, og den forførende, smitsomme forfatter er naturligvis den egentlig skyldige!
Forlaget Bindslev, 2003. 192 sider. Kr. 198,-
Kommentarer