Manden der opdagede at han ikke eksisterede af Svend Åge Madsen

En mand gifter sig med en død kvinde. Mærkeligt, men sandt. Svend Åge Madsen har igen ordet i sin magt.

"Verden er ikke den samme, når først den er fortalt" er en sætning, man kan sætte i forbindelse med stort set alle Svend Åge Madsens værker. Det er vel nærmest en slags Svend Åge Madsen filosofi. Ord bliver sagt højt og får verden til at ændre sig. Historier bliver fortalt og bliver til virkelighed.

At ord har stor magt, forstår man i novellen "Påskebrylluppet i Gørsted". En mand "frier" til sin udvalgte: "Vi gifter os til påske", siger han. "Det bliver over mit lig", svarer hun. Begge vil have ret. Begge får det. Manden får sin brud, hun er bare ikke levende, har valgt at tage sit eget liv inden. Så galt kan det gå i en novelle af Svend Åge!

Også titelnovellen "Manden der opdagede at han ikke eksisterede" kredser om det samme. En mand og en kvinde snakker om kvindens fiktive tilbeder. Det bliver en vits imellem dem, og de finder sågar et digt om ham (af William Hughes Mearns):

"As I was going up the stair
I met a man who wasn’t there.
He wasn’t there again today.
I wish that he would go away."

Og vips, er han alligevel levende, selvom han kun er fantasi. Det er næsten ligesom børn, der får fremmanet et monster under sengen. Skræmmende!

Jeg er vild med Svend Åge Madsens snørklede tankegang, men synes den står stærkest i netop de to citerede noveller. De øvrige noveller har også hver deres kvaliteter, men hvis jeg undlader at nævne dem, så findes de ikke … eller hva’?

Gyldendal, 2007.  239 sider .