Livsopgaver : samtaler om det moderne menneske af Katrine Marie Guldager og Sven Brinkmann

Et emneredigeret udvalg af de to forfatteres avisklummer kædet sammen af en samtale om moderne liv. Meget sympatisk og tankeprovokerende julehandeludgivelse.

De seks såkaldte livsopgaver, som klummerne er opdelt efter, er: Vi skal elske, vi skal arbejde, vi skal stifte familie, vi skal udvikle os, vi skal indgå i en samtid og vi skal dø. Efter hvert emne bliver bogen til en samtalebog, hvor forlagets redaktør lægger lidt kulør på baggrunden ved at fortælle om det hotel i Københavns indre by, hvor de to skribenter er sat stævne.

Redaktøren har også forsynet mødebordet med en optager, så mange småsætninger er med :"ja, det synes jeg også" og "Men, sådan er det". Det kan føles som snublesten eller "træden vande", men er også med til at gøre det hele mere letfordøjeligt og naturligt. Bogen er sympatisk og generelt meget letlæselig. Det er en rigtig bogforum- eller julehandeludgivelse.

Personligt har jeg -måske fejlagtigt - haft den opfattelse, at psykologen Svend Brinkman mener, at man bør leve efter det, man har pligt til. Det fik jeg så afkræftet ved at læse mig til, at han præciserer, at man er forpligtet overfor fællesskabet. Han siger også i en af klummerne, at lykken er en lejlighedsvis sidegevinst ved at gøre væsentlige ting i et forsøg på at leve op til sine forpligtelser. De formulerede livsopgaver er da heller ikke at forstå som pligter, man SKAL fx ikke stifte familie, det er vist nærmere en livsmulighed. Vi kender Brinkmann som modstander af den moderne selvudviklingstendens med bestselleren Stå fast. Han siger i afsnittet, at selvudvikling er at tage et potentiale i sig selv og forøge at realisere det.

Vi møder i bogen to meget forskellige personer. Katrine Marie Guldager virker meget venlig og imødekommende og Brinkmann mere stringent, men samtidig meget menneskelig. Klummerne bringes kronologisk efter deres udgivelse, og hvis selve bogen også er det, har jeg følelsen af, at de er kommet tættere på hinanden i sidste afsnit om døden, det står langt klarest.

Det er en tiltalende bog, som godt kan ligge på natbordet og læses i småbidder.