Bogen – Bibelen genfortalt af Bjarne Reuter

Bibelens store fortællinger bliver vedkommende og forståelige for moderne mennesker i Bjarne Reuters fine og indlevede gengivelser.

Er det virkelig nødvendigt med genfortællinger? Kan vi ikke nøjes med den rene vare? Selvfølgelig kan vi ikke undvære Bibelen, men hver tidsalder har brug for en mere forståelig tilgang. Bibelen er med sit gammeldags sprog og sine alenlange, genealogiske udredninger hård kost for det moderne, forudsætningsløse menneske. Præstens udlægninger og loyale, velfortalte genfortællinger/gendigtninger åbner for en bedre forståelse.

Bjarne Reuters omfattende forfatterskab vidner om hans eminente fortælletalent. Hans gengivelser af bibelhistorierne er mere end bare genfortællinger. De nærmer sig gendigtning. Han rammer fint en moderne sprogtone uden at forfladige, og hans sammenfatninger af de enkelte historier rummer essensen af dem og tilføjer lidt ekstra atmosfære. Der henvises til de tilsvarende steder i Bibelen, så man har mulighed for at sammenligne, bortset fra afsnittet om Pontius Pilatus, hvor Reuter tillader sig lidt større frihed i beskrivelsen af den romerske præfekt, der har så travlt med at fralægge sig ansvaret.

Vi får de højdramatiske episoder fra Det Gamle Testamente ladet med voldsomme følelser som had, jalousi, kærlighed og fortvivlelse. Det Nye Testamentes Jesus træder forunderligt levende frem med sin gådefulde adfærd, som ikke engang disciplene forstod og med det håb, han bragte menneskeheden.

Bibelen giver svar på tilværelsens store spørgsmål, og den er en væsentlig grundsten i vores kultur, så det er godt at få kendskab til den. Hvor en anden stor formidler, Anna Sophie Seidelin, malede med en bredere pensel i sin gengivelse af bibelhistorierne, er Reuters gendigtning mere kortfattet, men begge giver de på forskellig vis moderne mennesker en indlevet forsmag på Bibelens fortællinger.