Anmeldelse
Biler og dyr af Helle Helle
- Log ind for at skrive kommentarer
Efter romanen 'Hus og hjem' vender Helle tilbage til novellerne med denne lille samling.
I 16 hverdagsdramaer fortælles i et kort og koncist sprog, og der ruttes ikke med tillægsordene. Menneskenes liv og indbyrdes relationer beskrives via deres handlinger og ord, set fra den altid kvindelige hovedpersons synsvinkel. Læseren drages uvilkårligt ind i det liv, der beskrives, for man fornemmer tydeligt, hvad der rører sig under overfladen - trods den knappe, minimalistiske stil .
En del af novellerne har et temmelig morbidt indhold, f.eks. "Min tante døde", "Indsamling", "Tale ved bisættelsen" og "Tilflyttere", mens novellen "Globryllup" får en til at trække på smilebåndet: en pige på gennemrejse i en mindre by i provinsen ender ufrivilligt som bryllupsgæst, da hun for at slå tiden ihjel går ind i kirken. Denne novelle minder lidt i stil om "Venlige fremmede", hvor helt ukendte også på en helt absurd måde er utroligt hjælpsomme og gavmilde, og derved rører ved hovedpersonen.
"Biler og dyr" er ringe af omfang, men svær at ryste af sig og svær at glemme. Man kommer ved læsningen til at tænke på tidligere danske novelleforfattere som Villy Sørensen, Cecil Bødker og ikke mindst Peter Seeberg. Helle Helles noveller kan på det varmeste anbefales.
Samleren, 2000. 99 sider
BogWeb - 1. august 2000

Kommentarer