Anmeldelse
Rester af Helle Helle
- Log ind for at skrive kommentarer
Et lille øjeblik en almindelig dag udløser pludselig en ødelæggende jalousi.
En fremmed kvinde på en bænk giver sig pludselig til at fortælle om, hvordan hun misrøgtede sin baby. Det unge par skal flytte, og ud af intet overvældes kvinden af tvivl om hun egentlig skulle flytte med. Et lille øjeblik en almindelig dag udløser pludselig en ødelæggende jalousi.
I 1996 fik Helle Helle sit gennembrud med novellesamlingen ”Rester”. En lille bog på knap 100 sider med små historier i. Det kunne lyde kedeligt, men det er det langtfra. For når man begynder at læse Helle Helles noveller, er det som om, der breder sig en uro i kroppen.
På overfladen handler historierne om hverdagslivet i Danmark. Om parforhold og familie. Hovedpersonen er i de fleste tilfælde en kvinde. Og hendes mand, tidligere kæreste – eller en vildtfremmed. Overfladen krakelerer lige så stille efterhånden, som historierne skrider frem. Al vreden, som for længst burde have været sluppet ud eller fortiden, som ligger uforløst. Og så er det, læseren får lidt ondt i maven.
I novellerne er der, som titlen indikerer, mange rester. Tydeligst fremgår det i novellen ”Fasaner”, hvor der ligger en død fasan på trappetrinet. I det hele taget er der mange efterladte og glemte ting i bogen, som viser sig at have stor betydning. Det ser man eksempelvis i ”På et tidspunkt i foråret,” som er historien om en kvinde på en bænk, der pludselig giver sig til at fortælle om, hvordan hun misrøgtede sin baby.
Helle Helle har en meget beundringsværdig og enkel skrivestil. Og alligevel er der i hendes noveller flere lag, så bogen kan læses flere gange – hver gang med nyt udbytte.
Originally published by Mette Davidsen, Litteratursiden.
- Log ind for at skrive kommentarer
Et lille øjeblik en almindelig dag udløser pludselig en ødelæggende jalousi.
En fremmed kvinde på en bænk giver sig pludselig til at fortælle om, hvordan hun misrøgtede sin baby. Det unge par skal flytte, og ud af intet overvældes kvinden af tvivl om hun egentlig skulle flytte med. Et lille øjeblik en almindelig dag udløser pludselig en ødelæggende jalousi.
I 1996 fik Helle Helle sit gennembrud med novellesamlingen ”Rester”. En lille bog på knap 100 sider med små historier i. Det kunne lyde kedeligt, men det er det langtfra. For når man begynder at læse Helle Helles noveller, er det som om, der breder sig en uro i kroppen.
På overfladen handler historierne om hverdagslivet i Danmark. Om parforhold og familie. Hovedpersonen er i de fleste tilfælde en kvinde. Og hendes mand, tidligere kæreste – eller en vildtfremmed. Overfladen krakelerer lige så stille efterhånden, som historierne skrider frem. Al vreden, som for længst burde have været sluppet ud eller fortiden, som ligger uforløst. Og så er det, læseren får lidt ondt i maven.
I novellerne er der, som titlen indikerer, mange rester. Tydeligst fremgår det i novellen ”Fasaner”, hvor der ligger en død fasan på trappetrinet. I det hele taget er der mange efterladte og glemte ting i bogen, som viser sig at have stor betydning. Det ser man eksempelvis i ”På et tidspunkt i foråret,” som er historien om en kvinde på en bænk, der pludselig giver sig til at fortælle om, hvordan hun misrøgtede sin baby.
Helle Helle har en meget beundringsværdig og enkel skrivestil. Og alligevel er der i hendes noveller flere lag, så bogen kan læses flere gange – hver gang med nyt udbytte.
Originally published by Mette Davidsen, Litteratursiden.
Kommentarer