Analyse
Reuter, Bjarne - Når snerlen blomstrer
I ungdomsklassikeren Når snerlen blomstrer tegner Bjarne Reuter et billede af ungdomslivet, og de genvordigheder, vi alle skal gennemleve i overgangen mellem barn og voksen.
Når snerlen blomstrer fra 1983 er skrevet af Bjarne Reuter (f. 1950), som er en af de mest produktive forfattere i Danmark i dag. Bjarne Reuter har skrevet næsten alt inden for fiktionsgenren fra børnebøger som Busters verden til thrillere for det voksne publikum som fx Den cubanske kabale. Hans udgivelser tæller langt over 60 titler til dato.
Når snerlen blomstrer er en del af en trilogi, der omfatter Zappa (1977), Når snerlen blomstrer (1983) og Vi der valgte mælkevejen (1989). Selv om den er del to af en trilogi kan den udmærket læses uafhængigt af de andre bøger.
Bogen, hvori der synes at indgå episoder fra Reuters eget liv og opvækst i Brønshøj, kredser primært om hovedpersonen Bjørns liv sammen med hans jævnaldrene kammerater Erik, Torben og Claus. Det er deres problemer og oplevelser, vi som læsere tager del i, og overordnet giver romanen et billede af ungdomslivet, og de genvordigheder, vi alle skal gennemleve i overgangen mellem barn og voksen. Vi bliver introduceret til ”kliken” i efteråret 1963, hvor klassen samles for at få taget klassefoto. Gennem denne åbningsteknik får læseren et samlet overblik over persongalleriet. Herefter bliver personerne sat på spil i forskellige intriger vedrørende kærester, venner og familie, der opstår i en hverdag, hvor også den nye musik spiller en stor rolle. Vi hører mest om Bjørn og hans kærlighedsliv (eller mangel på samme), men også om kammeraten Erik og hans problemer med at vokse op med en psykisk syg mor og en dominerende far, samt Claus og Anni og det svære valg de står over for, da Anni ufrivilligt bliver gravid.
Når snerlen blomstrer er, som der symbolsk er lagt op til i titlen, en socialrealistisk bog om et ungdomsoprør i Danmark i 60'erne, men den er dog ikke desto mindre vedkommende for vores samtid. Bogen, der ikke sjældent nævnes i forbindelse med romanerne Hans Peter Rolfsens Rock'n'roll forever og Bo Green Jensens Dansen gennem sommeren, handler primært om det at være af hankøn og teenager, men romanen kan dog ikke alene betragtes som en ungdomsbog. Den byder også på emner, der hører voksenlivet til, det gælder ikke mindst i bogens beskrivelse af de sociale bånd, der kan vokse frem og knyttes mellem mennesker.
Romanen, der er filmatiseret under titlen Tro, håb og kærlighed, kan varmt anbefales.

Kommentarer