Anmeldelse
Svagpisser af Harald Havsteen-Mikkelsen
- Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Debutbog forsøger med en satirisk tilgang at prikke til vores fordomme om sygedagpengesystemet og folk som Dovne Robert. Som provokation lykkes bogen, men uanset de mange komiske situationer udebliver det store grin.
Det er en underlig ting med menneskers sind, at man så let lader sig rive med og gør én fjer til ti høns. Der skal ikke meget andet til end lidt medfølelse og medlidenhed fra sine omgivelser og så, ved hjælp af en lille omskrivning af sandheden, står man pludselig med en lidt anden version af virkeligheden. Mon ikke det er det, som Robert er blevet fristet af, efter han er blevet udsat for et overfald en aften på vej hjem fra scorekursus?
Robert (med meget kraftige referencer til ”Dovne-Robert”, som blev kendt fra debatten omkring kontanthjælpssystemet i 2012) er arbejdsløs og går og drømmer om at skabe en kreativ karriere indenfor filmmediet.
En aften da han går hjem efter et scorekursus, bliver han overfaldet af to fyre. Han anmelder overfaldet, som meget hurtigt bliver skruet op til at være langt værre end det i virkeligheden var, godt hjulpet på vej af en frivilligt arbejdende jurist fra den gratis retshjælp, som hurtigt øjner chancen for at tjene på Roberts overfald. Robert, som befinder sig i en dårlig økonomisk situation, har svært ved at sige fra over for juristen og forsøger at retfærdiggøre sig selv, i håbet om at score den store gevinst på en mulig erstatning.
Ud over Roberts kvaler med juristen følger vi ham også i hans omgangskreds af skæve eksistenser og tvivlsomme forhold og bekendtskaber, samt under hans, ikke helt frivillige jobaktivering ved Odense Avisdistribution.
Robert har mange alternative måder at løse sine økonomiske trængsler på, og han skyr ikke mange midler for at opnå det, han vil. Jeg kan selvfølgelig ikke lade være med at sidde og tænke, at han i bund og grund er en skidt og doven fyr, der burde tage sig sammen og lade være med at være sådan en… Svagpisser! Jeg harmes over hans opførsel og lemfældige omgang med sandheden og hans måde at udnytte hver en dråbe af systemet på.
I det hele taget reagerer jeg nok lige præcis som de fleste andre mennesker vil, når de hører historier om ”Roberts slags”. Jeg tvivler da heller ikke på, at det er den slags følelser, forfatteren gerne vil fremprovokere med sin bog.
Men bogen er selvfølgelig skrevet, som et satirisk billede på vores sygedagpenge- og kontanthjælpssystem og fremprovokerer vores fordomme om de mennesker, der befinder sig i systemet, jeg er derfor nødt til lige at hidse mig lidt ned og få styr på hvilepulsen igen.
På trods af det oplagte komiske i historien, opnår bogen desværre ikke rigtig at give mig det gode grin, som jeg egentlig forventede, at den ville. På den måde skuffer den mig. Jeg føler mig snarere irriteret end underholdt, fordi jeg ikke kan sympatisere med Robert, men blot se ham som en dumsmart og forkælet fyr, og måske rammer jeg bare udenfor målgruppen.
Skrevet af Monica Severin, bibliotekar
- Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Debutbog forsøger med en satirisk tilgang at prikke til vores fordomme om sygedagpengesystemet og folk som Dovne Robert. Som provokation lykkes bogen, men uanset de mange komiske situationer udebliver det store grin.
Det er en underlig ting med menneskers sind, at man så let lader sig rive med og gør én fjer til ti høns. Der skal ikke meget andet til end lidt medfølelse og medlidenhed fra sine omgivelser og så, ved hjælp af en lille omskrivning af sandheden, står man pludselig med en lidt anden version af virkeligheden. Mon ikke det er det, som Robert er blevet fristet af, efter han er blevet udsat for et overfald en aften på vej hjem fra scorekursus?
Robert (med meget kraftige referencer til ”Dovne-Robert”, som blev kendt fra debatten omkring kontanthjælpssystemet i 2012) er arbejdsløs og går og drømmer om at skabe en kreativ karriere indenfor filmmediet.
En aften da han går hjem efter et scorekursus, bliver han overfaldet af to fyre. Han anmelder overfaldet, som meget hurtigt bliver skruet op til at være langt værre end det i virkeligheden var, godt hjulpet på vej af en frivilligt arbejdende jurist fra den gratis retshjælp, som hurtigt øjner chancen for at tjene på Roberts overfald. Robert, som befinder sig i en dårlig økonomisk situation, har svært ved at sige fra over for juristen og forsøger at retfærdiggøre sig selv, i håbet om at score den store gevinst på en mulig erstatning.
Ud over Roberts kvaler med juristen følger vi ham også i hans omgangskreds af skæve eksistenser og tvivlsomme forhold og bekendtskaber, samt under hans, ikke helt frivillige jobaktivering ved Odense Avisdistribution.
Robert har mange alternative måder at løse sine økonomiske trængsler på, og han skyr ikke mange midler for at opnå det, han vil. Jeg kan selvfølgelig ikke lade være med at sidde og tænke, at han i bund og grund er en skidt og doven fyr, der burde tage sig sammen og lade være med at være sådan en… Svagpisser! Jeg harmes over hans opførsel og lemfældige omgang med sandheden og hans måde at udnytte hver en dråbe af systemet på.
I det hele taget reagerer jeg nok lige præcis som de fleste andre mennesker vil, når de hører historier om ”Roberts slags”. Jeg tvivler da heller ikke på, at det er den slags følelser, forfatteren gerne vil fremprovokere med sin bog.
Men bogen er selvfølgelig skrevet, som et satirisk billede på vores sygedagpenge- og kontanthjælpssystem og fremprovokerer vores fordomme om de mennesker, der befinder sig i systemet, jeg er derfor nødt til lige at hidse mig lidt ned og få styr på hvilepulsen igen.
På trods af det oplagte komiske i historien, opnår bogen desværre ikke rigtig at give mig det gode grin, som jeg egentlig forventede, at den ville. På den måde skuffer den mig. Jeg føler mig snarere irriteret end underholdt, fordi jeg ikke kan sympatisere med Robert, men blot se ham som en dumsmart og forkælet fyr, og måske rammer jeg bare udenfor målgruppen.
Skrevet af Monica Severin, bibliotekar
Kommentarer