Verdens vredeste mand

Denne debut er en hybrid mellem blog og bekendelseslitteratur, hvor en vred ung mand retter en veloplagt og satirisk knytnæve mod informations- og forbrugersamfundet.

Denne udgivelse har levet et liv som e-bog, lydbog og soundtrack, før den udkom på noget så gammeldags som papir. Når man som undertegnede læser er en midaldrende kvinde, kan afstanden til den ganske unge mandlige hovedperson næsten ikke blive større, men alligevel fangede bogen mig og føltes slet ikke uvedkommende.

Den vrede unge mand diagnosticerer sig selv som PNMSK: Paranoid Narcissist Med et Stort Kontaktbehov. Dagligdagen bruges på drengeværelset, som er fyldt op med elektronik, aftenerne i byen i selskab med tvivlsomme personager og sjove stoffer. Han er en ørn til at kode og hacke og tjener på den måde til den hedt attråede iPhone og driften af hjemmesiden verdensvredestemand.dk.

Tilbageblikkene på barndommen fortæller om en far, der dør og en mor, der bliver alkoholiker, og da jorden under fødderne bliver for varm i barndomsbyen Skanderborg, tager han til København for at opsøge den søster, der har taget sig af ham. Her kommer han igen i store problemer og forsøger at løse dem som han plejer: ved at slå fra sig og løbe. Den hæsblæsende handling krydres med blogindlæg fra hjemmesiden, der giver anledning til mere overordnede overvejelser og skarpe samfundskritiske pointer. ”Der er én lov i Temapark Europa: Hvis det er billigt og virker, er det godt.”

Vreden og afmagten stammer fra følelsen af at have adgang til alverdens information uden at kunne tro på noget af det, at politik er reduceret til retorik og at videnskab er til salg for højestbydende.

Forfatteren beskriver selv sin bog som ”en særegen blanding af gonzo-journalistik, rap, futuristisk filosof, SMS-knækprosa, cyber-zen og socialrealisme 2.0”. Det kan virke som en afskrækkende karakteristik, men selv om man synes det lyder ulideligt, bør man give bogen en chance for at få et tiltrængt indblik i, hvordan verden kan se ud fra en ny generations synsvinkel.

Selv om bogen er rablende, alt for lang og trykt med læseuvenlige små typer, har jeg moret mig kosteligt under læsningen. Den er sprogligt veloplagt og sjovt skrevet og som al god satire gør den også lidt ondt, fordi den rammer vores ømme punkter!

www.verdensvredestemand.dk

Skrevet af Mie Henriksen, bibliotekar