Analyse
Jensen, Thit - Den erotiske hamster
'Den erotiske hamster' er en harmdirrende afregning med Thit Jensens ægtemand og hendes veninde, men er på samme gang et tidsbillede - et billede på kvindens konfliktfyldte stilling.
”Jeg har længe gerne villet påbegynde min dagbog, men jeg har ikke gjort det, fordi jeg vidste i mig selv, det betød indrømmelsen af mit ægteskabs stranding.” Således skriver Thit Jensen, forfatter og foredragsholder, i en dagbogsnotits fra 1917.
Thit Jensen hentyder til sit (eneste) ægteskab med den 11 år yngre kunstmaler Gustav Johan Fenger – dét ægteskab, hun siden skulle lægge et stykke pergament henover, skrive efter og udsende som en art rapport fra et ægteskab, hvor ægtehustruen bliver vraget af ægtemanden, fordi han overskrider ægteskabet som troskabsforbindende instans. Rapporten, der er tilgængelig for enhver, som mestrer det danske sprog, foreligger under skønlitteratur med titlen 'Den erotiske hamster'.
”Hotel. Værelse Nr. 30. Jeg har længe villet genoptage min Dagbog, men jeg har ikke gjort det, fordi jeg vidste i mig selv, det var ensbetydende med den Indrømmelse, at mit Ægteskab var strandet.” Således forfatterens alter ego i 'Den erotiske hamster', den i by og på land foredragende forfægterske af ægteskabet, Dina Moe Dufour.
Det var den erotiske hamster, ”det farligste Dyr af alle” – her i skikkelse af Dinas veninde Susanne Beck – der skulle hoppe op på bordet dækket med ”Verdens skønneste Porcellæn” og slå det itu; ødelægge den lykkeligste forbindelse mellem to mennesker, mellem Dina og hendes unge husbond Johan Dufour. Susanne snedkerer gebisser, hvad der er passende for én, der bliver indordnet i kategorien ’gnaver’, og da Johan taler om ”sin Hjørnetand med saa meget Værk i” i hendes påhør, stiller hun sig til hans disposition: Hver dag tager hun fat, og hver dag fordyber Johan sit hoved i hendes bløde venstrebryst, ”hvor Brystvorten averteres af en Lap” – alle Susannes kitler ”har Lapper netop der, hvor Stoffet slides af de mange Hoveder og den megen Haarolie der fedter...”
Som hamsteren, der samler et forråd af mad, samler Susanne et forråd af gifte mænd; hun står således i forhold til mere end en mand, og som hamsterens fortænder, som vokser sig større for hvert år, der går, vokser også Susannes drift. Da Johan kommer ud for hende, er hun 35 år gammel, og ”da er hun ikke Sommerfuglestøv og Drømme, da er hun i sidste Termin, og hendes Drift bliver Rovdrift, Ære, Hensyn, Moral, Blufærdighed drukner i den Driftens Allarm, hun fortumler ham med”.
”Jeg kender ingen saa dygtig som Dina – Men naturligvis, det er jo ikke det, Mænd i Længden trænger til, for det er de jo selv – det er noget andet ... pikant Undertøj ... det er virkelig noget, Mænd sætter Pris på”. Ordene kommer fra Susanne, og de peger på hende som den erfarende kvinde udi erotikken, som kvinden, der byder sig til, som luderen. ”Det er... hendes Kæphest at lade saa jomfruelig”, og med denne forstillelse bliver for den lille, dumme Johan ingen kendelige spor af luderen tilbage; han tror ”hende som en Madonna” – også selv om 'jomfru' Susanne åbenbarer sin mening om erotikken for ham: ”Erotik er ... noget for sig, som gaar sine egne Veje, og som ingen kan gøre for – Mennesker har jo faktisk ingen Vilje, naar det kommer til Stykket...”.
”Ingen Nonne kan staa kyskere ... overfor det samlede Maskulinum” Det er sådan, Thit Jensen beskriver sit alter ego Dina, og det er som sådan, hun står over for sin veninde; som madonnaen over for luderen – det er madonna-luder-komplekset, som det er kendt. Men denne madonna er, modsat denne luder, på ingen måde entydig i sit udtryk: Dina er mere end det, mændene værdsætter hende for at være, nemlig ”en Kvinde, der opretholder det Samfund, ... [de] har skabt”, for Dina er trådt ud af sin kønslige bestemmelse. Hun er ganske vist hustru, men hun er det i et bevidst barnløst ægteskab; moderskabet er fravalgt. Det var da også en mærkesag for Thit Jensen, og hun stiftede i 1923 foreningen Frivilligt Moderskab. Dina har nok i sin ”Lærkeunge”, i sin Johan; hun agerer den tålmodige, opofrende moder for dette nervemenneske, der må dulme sindets vilde svingninger med ”varme Bade og Indsmøring med velduftende Stoffer,” eller rettere for dette skvat af et maskulinum. For ham agerer hun tillige manager og forsørger; hun tjener pengene ved sine foredrag, mens han går derhjemme og nusser om sin kunst. Hun er kvinde, men hun er ligeså meget mand.
Dina siger om den erotiske hamster, at ”De kan tælles, de Mænd, som har set igennem hende – Ibsen gjorde det i ”Rebekka”, Maupassant i Baronesse Samoris. Hauptmann i Danserinden; for Strindberg var hun hele Kvindekønnet, Weininger brugte 900 Sider for at skildre hende og døde af det. Og hende tror Samfundet ikke, det behøver at beskytte sig imod”. Sådanne kvinder flytter grænserne for, hvad en kvinde kan være, altså mere end en kærlig hustru og moder, fordi de er drevet af en utæmmet lidenskab, og for en Strindberg, der, når det gælder kvinden, drømmer om det kontrære, om en tæmmet lidenskab, bliver de farlige dyr eller, som Dina udtrykker det, erotiske hamstere. De bliver udtryk for det fælles, det moderne livs umoral, mens Dina (der med fuld overlæg må være blevet givet dette navn, eftersom Dina betyder ’den dømmende’) bliver det undtagelsesvise, det traditionelle livs moral, men hun gør det bare i nogen grad. Den erotiske hamster er seksuel frigjort, og også Dina er frigjort – om end på et andet område; hun er et eksempel på den moderne, intellektuelle kvinde, der fordrer retten til uddannelse og erhverv og til økonomiske og juridiske rettigheder. Hun trænger således, sammen med de andre frigjorte kvinder, ind på et område, der ellers er mærket ’mændenes’.
Dina spiller i det ydre en dobbeltrolle, fordi hun er både og, både kvinde og mand, det samme gør hun i det indre; hun går ”som en Undergartner i sit Indres Drivhus” og luger al ondskabs ukrudt, eller sagt på anden vis; hun holder drifterne nede, og det viser en klassisk splittelse mellem fornuft og følelse. Men da Johan endelig forlader hende for hendes veninde, ser man hende gå omkring med et ”spottende Smil om hendes Mund, det der spotter alt, hvad hun selv ærer” – pænheden. Og i det virkelige liv er det stort det samme: ”6.5.1917: Jeg kan ikke holde denne beherskelse ud, der koger et raseri inde i mig, en fortvivlelse, jeg ikke kan beherske, jeg må hævne mig, hvis jeg skal have ro”.
Således bliver 'Den erotiske hamster' en harmdirrende afregning med Thit Jensens ægtemand og hendes veninde, men den bliver på samme gang et tidsbillede; et billede på kvindens konfliktfyldte stilling i de tidlige årtier af det ombrydende 1900-tal.
Skrevet af cand. mag. Louise Østerby Mikkelsen
'Den erotiske hamster' er en harmdirrende afregning med Thit Jensens ægtemand og hendes veninde, men er på samme gang et tidsbillede - et billede på kvindens konfliktfyldte stilling.
”Jeg har længe gerne villet påbegynde min dagbog, men jeg har ikke gjort det, fordi jeg vidste i mig selv, det betød indrømmelsen af mit ægteskabs stranding.” Således skriver Thit Jensen, forfatter og foredragsholder, i en dagbogsnotits fra 1917.
Thit Jensen hentyder til sit (eneste) ægteskab med den 11 år yngre kunstmaler Gustav Johan Fenger – dét ægteskab, hun siden skulle lægge et stykke pergament henover, skrive efter og udsende som en art rapport fra et ægteskab, hvor ægtehustruen bliver vraget af ægtemanden, fordi han overskrider ægteskabet som troskabsforbindende instans. Rapporten, der er tilgængelig for enhver, som mestrer det danske sprog, foreligger under skønlitteratur med titlen 'Den erotiske hamster'.
”Hotel. Værelse Nr. 30. Jeg har længe villet genoptage min Dagbog, men jeg har ikke gjort det, fordi jeg vidste i mig selv, det var ensbetydende med den Indrømmelse, at mit Ægteskab var strandet.” Således forfatterens alter ego i 'Den erotiske hamster', den i by og på land foredragende forfægterske af ægteskabet, Dina Moe Dufour.
Det var den erotiske hamster, ”det farligste Dyr af alle” – her i skikkelse af Dinas veninde Susanne Beck – der skulle hoppe op på bordet dækket med ”Verdens skønneste Porcellæn” og slå det itu; ødelægge den lykkeligste forbindelse mellem to mennesker, mellem Dina og hendes unge husbond Johan Dufour. Susanne snedkerer gebisser, hvad der er passende for én, der bliver indordnet i kategorien ’gnaver’, og da Johan taler om ”sin Hjørnetand med saa meget Værk i” i hendes påhør, stiller hun sig til hans disposition: Hver dag tager hun fat, og hver dag fordyber Johan sit hoved i hendes bløde venstrebryst, ”hvor Brystvorten averteres af en Lap” – alle Susannes kitler ”har Lapper netop der, hvor Stoffet slides af de mange Hoveder og den megen Haarolie der fedter...”
Som hamsteren, der samler et forråd af mad, samler Susanne et forråd af gifte mænd; hun står således i forhold til mere end en mand, og som hamsterens fortænder, som vokser sig større for hvert år, der går, vokser også Susannes drift. Da Johan kommer ud for hende, er hun 35 år gammel, og ”da er hun ikke Sommerfuglestøv og Drømme, da er hun i sidste Termin, og hendes Drift bliver Rovdrift, Ære, Hensyn, Moral, Blufærdighed drukner i den Driftens Allarm, hun fortumler ham med”.
”Jeg kender ingen saa dygtig som Dina – Men naturligvis, det er jo ikke det, Mænd i Længden trænger til, for det er de jo selv – det er noget andet ... pikant Undertøj ... det er virkelig noget, Mænd sætter Pris på”. Ordene kommer fra Susanne, og de peger på hende som den erfarende kvinde udi erotikken, som kvinden, der byder sig til, som luderen. ”Det er... hendes Kæphest at lade saa jomfruelig”, og med denne forstillelse bliver for den lille, dumme Johan ingen kendelige spor af luderen tilbage; han tror ”hende som en Madonna” – også selv om 'jomfru' Susanne åbenbarer sin mening om erotikken for ham: ”Erotik er ... noget for sig, som gaar sine egne Veje, og som ingen kan gøre for – Mennesker har jo faktisk ingen Vilje, naar det kommer til Stykket...”.
”Ingen Nonne kan staa kyskere ... overfor det samlede Maskulinum” Det er sådan, Thit Jensen beskriver sit alter ego Dina, og det er som sådan, hun står over for sin veninde; som madonnaen over for luderen – det er madonna-luder-komplekset, som det er kendt. Men denne madonna er, modsat denne luder, på ingen måde entydig i sit udtryk: Dina er mere end det, mændene værdsætter hende for at være, nemlig ”en Kvinde, der opretholder det Samfund, ... [de] har skabt”, for Dina er trådt ud af sin kønslige bestemmelse. Hun er ganske vist hustru, men hun er det i et bevidst barnløst ægteskab; moderskabet er fravalgt. Det var da også en mærkesag for Thit Jensen, og hun stiftede i 1923 foreningen Frivilligt Moderskab. Dina har nok i sin ”Lærkeunge”, i sin Johan; hun agerer den tålmodige, opofrende moder for dette nervemenneske, der må dulme sindets vilde svingninger med ”varme Bade og Indsmøring med velduftende Stoffer,” eller rettere for dette skvat af et maskulinum. For ham agerer hun tillige manager og forsørger; hun tjener pengene ved sine foredrag, mens han går derhjemme og nusser om sin kunst. Hun er kvinde, men hun er ligeså meget mand.
Dina siger om den erotiske hamster, at ”De kan tælles, de Mænd, som har set igennem hende – Ibsen gjorde det i ”Rebekka”, Maupassant i Baronesse Samoris. Hauptmann i Danserinden; for Strindberg var hun hele Kvindekønnet, Weininger brugte 900 Sider for at skildre hende og døde af det. Og hende tror Samfundet ikke, det behøver at beskytte sig imod”. Sådanne kvinder flytter grænserne for, hvad en kvinde kan være, altså mere end en kærlig hustru og moder, fordi de er drevet af en utæmmet lidenskab, og for en Strindberg, der, når det gælder kvinden, drømmer om det kontrære, om en tæmmet lidenskab, bliver de farlige dyr eller, som Dina udtrykker det, erotiske hamstere. De bliver udtryk for det fælles, det moderne livs umoral, mens Dina (der med fuld overlæg må være blevet givet dette navn, eftersom Dina betyder ’den dømmende’) bliver det undtagelsesvise, det traditionelle livs moral, men hun gør det bare i nogen grad. Den erotiske hamster er seksuel frigjort, og også Dina er frigjort – om end på et andet område; hun er et eksempel på den moderne, intellektuelle kvinde, der fordrer retten til uddannelse og erhverv og til økonomiske og juridiske rettigheder. Hun trænger således, sammen med de andre frigjorte kvinder, ind på et område, der ellers er mærket ’mændenes’.
Dina spiller i det ydre en dobbeltrolle, fordi hun er både og, både kvinde og mand, det samme gør hun i det indre; hun går ”som en Undergartner i sit Indres Drivhus” og luger al ondskabs ukrudt, eller sagt på anden vis; hun holder drifterne nede, og det viser en klassisk splittelse mellem fornuft og følelse. Men da Johan endelig forlader hende for hendes veninde, ser man hende gå omkring med et ”spottende Smil om hendes Mund, det der spotter alt, hvad hun selv ærer” – pænheden. Og i det virkelige liv er det stort det samme: ”6.5.1917: Jeg kan ikke holde denne beherskelse ud, der koger et raseri inde i mig, en fortvivlelse, jeg ikke kan beherske, jeg må hævne mig, hvis jeg skal have ro”.
Således bliver 'Den erotiske hamster' en harmdirrende afregning med Thit Jensens ægtemand og hendes veninde, men den bliver på samme gang et tidsbillede; et billede på kvindens konfliktfyldte stilling i de tidlige årtier af det ombrydende 1900-tal.
Skrevet af cand. mag. Louise Østerby Mikkelsen
Bøger af Thit Jensen
Kommentarer