Morten Nielsen

Stærke digte. Unge og på samme tid dybe. Der er alvor, men også megen musik og lys i Morten Nielsens digte. De rammer i form og indhold en fundamental poetisk streng i én. Morten Nielsen døde ung, men nåede at sætte sine spor i dansk litteratur.

Nogen synes, det kan være svært at læse lyrik, fordi lyrik er sprog i koncentreret form. Men Morten Nielsens digte er ikke hermetisk lukkede. Der er en vej ind. Og digtene fortjener, at man dvæler ved dem og tager sin tid med dem.

Morten Nielsen har for nogle nærmest karakter af kult: Han levede stærkt og farligt, døde ung, bare 22 år, og efterlod dansk litteratur nogle enestående digte. Han har på den måde åndeligt slægtsskab med digteren Gustaf Munch-Petersen (1912-38), der døde under Den Spanske Borgerkrig og med firserpoeten Michael Strunge (1958-86), der tog sit eget liv.


Digtsamlingen Krigere uden Vaaben (1943) 
Krigere uden Vaaben er den eneste digtsamling Morten Nielsen nåede at udgive, før han døde. Digtsamlingen rummer nogle nøgler i form af nogle temaer, der kredses om, og som kan lede læseren ind. Forslag til nøgler er kærligheden og døden; det er naturen kontra byens puls og det er forårets fornyende kraft. Morten Nielsens digte tager altså afsæt i vores fællesmenneskelige erfaringer og tanker. Herudfra skaber han nogle digte, som på én gang står alvorlige og dybe, men på samme tid lysende, friske og unge, som i digtet "Foraarets Horisont":

"Verden er vaad og lys -/ Himlen er tung af Væde …// Hjertet er tungt af Lykke,/ lykkeligt nær ved at græde." ("Foraarets Horisont" fra Krigere uden Vaaben (1943))

Morten Nielsen var uhyre bevidst om formen - om metrum, rim og rytme. Mange af digtene er rimede firelinjede strofer. Hans digte rummer tanker, sansninger og stemninger genskabt i et lyrisk sprog. Formen er indholdet, mente han. Formen var selve poesiens væsen for ham. 

I digtet "Vi sender Dansemusik om Natten" er det civilisationens jazzrytme, med dens underklang af død, som sættes op over for naturens rytme:

"Jeg er Cigarettens Glød / og Jazzmusikkens Rytme, / hurtig, let, men med en Underklang / af Død." 

Digtet er kendt og tematiserer en eksistentiel problematik som handler om, at det moderne menneske må finde sig til rette imellem naturens urrytme og civilisationens rytme "med underklang af død".  Eksistentialisme optog 1940’ernes efterkrigstidsforfattere, som bl.a. diskuterede i tidens vigtige kulturtidsskrift "Heretica" (1948-53). 

Man bliver aldrig helt færdig med Krigere uden Vaaben. Digtene bliver ved genlæsning ved med at kaste nyt af sig og lever videre i én. Bogen har klassikerpotentiale, fordi den til stadighed appellerer til os med sin kredsen omkring helt centrale aspekter ved livet og det i en form, der er holdbar og hærdet af tiden.

Er man blevet optaget af Krigere uden Vaaben, kan det anbefales at læse Morten Nielsens posthumt udgivne digte og breve.


Liv og værk
Forfatteren er født Karl Bent Lebrecht Nielsen, men tog navneforandring til Morten Nielsen i 1943. Han var søn af et lærerpar og voksede op i Aalborg, hvor han blev student i 1940 og studerede først dansk og siden sammenlignende litteratur ved Københavns Universitet. 
Han debuterede med et digt i 1937 i Gymnasiebladet, men den egentlige debut i bogform var digtsamlingen Krigere uden Vaaben (1943). 

Foraarets Horisont
"Verden er vaad og lys –
Himlen er tung af Væde . . .
Hjertet er tungt af Lykke,
Lykkeligt nær ved at græde."
Fra Krigere uden Vaaben, 1943

Morten Nielsen var modstandsmand under 2. Verdenskrig og hjalp jøder med at flygte til Sverige. Han døde af et skud under illegalt arbejde med våbentransport. Omstændighederne omkring hans død er uopklarede, men de fleste hælder til den forklaring, at det var et vådeskud, selvom selvmord også kunne have været en forklaring. Morten Nielsen skrev om selvmord i nogle af sine digte. 

I det fortællende digt "Skæbne" (Efterladte Digte, 1945) giver Morten Nielsen sin forklaring på, at klassens tykke dreng bliver nazist under 2. Verdenskrig: for at hævne sig på verden for de drillerier, han var udsat for som barn.

Morten Nielsen døde ung i 1944. Det digt, der danner prolog i samlingen Efterladte digte (udgivet posthumt ved Paul la Cour i 1945), "Jeg ser nu i Nat" slutter med de kendte linier:

"Du skal vokse og blomstre og sætte dine Frø. / Du er endnu for ringe til at dø." 

Ordene bekræfter, at Morten Nielsen forventede meget af sig selv og ventede sig mere af livet, end han fik. Men han nåede at sætte sine frø, sætte et aftryk for eftertiden med de digte, han skrev. Hans forfatterskab er et af det 20. århundredes vigtige.

Fakta om Morten Nielsen (1922-1944) 
- Født 3. januar 1922 i Aalborg
- Aktiv i modstandsbevægelsen under 2. Verdenskrig
- Debuterede som 15-årig med digt i Gymnasiebladet
- En af sin tids betydelige lyrikere
- Død 30. august 1944, sandsynligvis ved vådeskud

Af litteraturmedarbejder, cand.mag. Mette Elsig Olsen

Centrale værker, kilder og links
eReolen.dk