Tigerens kone

Tigerens kone er først og fremmest en vidunderlig roman om et kærligt forhold mellem en bedstefar og hans barnebarn – men også meget mere.
 
”I min tidligste erindring er min bedstefar pilskaldet, og han tager mig med ud for at se på tigrene. ….I min bedstefars brystlomme som altid : Junglebogen, med bladguldet på omslaget og de gamle gulnede sider.”
 
Téa Obreht er født i 1985 i det tidligere Jugoslavien, og i 1997 emigrerede hun til USA.  I 2011 modtog hun meget overraskende The Orange Prize for bedste engelskskrivende kvindelige forfatter - for denne debutroman.
 
'Tigerens kone' er en roman, der er svær at sætte i bås: en skrønefortælling, en magisk fortælling, Eks-Jugoslaviens historie og ikke mindst en fin fortælling om et kærligt forhold mellem en bedstefar og hans barnebarn.
 
Jeg-fortælleren Natalia er læge, sammen med en veninde er hun på vej til et børnehjem, hvor de skal hjælpe med blandt andet vaccinationer. Mens de er på vej modtager Natalia en opringning fra sin bedstemor, som fortæller at bedstefaderen er død.  Det viser sig, at  han er død under lidt mærkelige omstændigheder ikke langt fra Natalies opholdssted. Hvorfor havde han valgt at dø der, og ikke hjemme hos familien? Natalie tager til hospitalet for at hente hans ting, men også for at prøve at finde ud af, hvorfor han valgte at dø lige der.
 
Bedstefaderens død bringer minder om ham frem, og efterhånden får vi fortalt hans - og Natalias - historie. Der er to oplevelser, som har haft stor betydning for hans liv: mødet med den udødelige mand og mødet med en tiger, som slap ud af Zoologisk have, da tyskerne bombede under 2. Verdenskrig.  Disse to beretninger går igennem hele romanen, men den er også fyldt med andre folkloristiske fortællinger, blandt andet om en familie, som graver efter en død slægtning i en vinmark, og om grovsmeden, som ejer landsbyens eneste bøsse, og som kommer gruelig galt af sted under jagten på tigeren.
 
På trods af sin unge alder kan Téa Obreht skrive, hendes sprog er blomstrende, personerne levende  og hendes roman er fyldt med humor. Som læser skal man lige give sig tid til at komme ind i romanens univers, men så bliver man også belønnet af en rigtig historiefortæller.