Frydendal

Personlige erindringer blandet med kloge og samfundskritiske betragtninger om Danmark og danskere. Et forsøg på at forstå sin tid og sin historie.

Solvej Balle har skrevet en rigtig fin og forstandig bog om sin families historie og samtidig også en historie om Danmark siden Anden Verdenskrig.

Bogen handler om Frydendal, som var den gård, forfatterens farmor og farfar boede på og drev hele deres liv. Den handler om forfatterens far og mor, som i modsætning til familiens tidligere generationer flyttede længere end 30 km væk fra deres barndomshjem. Og så handler den selvfølgelig om Solvej Balle selv, om hendes opvækst forskellige steder i Danmark på de skolehjem, hvor hendes far var først lærer og siden forstander, men også om hendes søn og den tid, han vokser op i.

Hos farmoren og farfaren herskede gudsfrygt og taknemmelighed over de gaver, Gud havde givet. Der var arbejdsomhed, nøjsomhed og ting, man talte om og ting, man ikke talte om. Der var kogt hønsekød og is med nougat og is på dynerne om vinteren.

I Solvej Balles barndomshjem blev barndom noget andet end på hendes forældres tid; nu skulle børn ikke arbejde, men lege. De blev betragtet som individer med egne meninger, som der skulle lyttes til. Verden skulle laves om, og der skulle være retfærdighed for alle.

Men så skete der noget. Tiden ændrede sig. Ifølge forfatteren er tiden blevet en noget-for-noget-tid. ”Ingen, der havde hænder, skulle sidde med dem i skødet, og ingen, der manglede hænderne, skulle have kager. Noget for noget. Ingen hænder, ingen kager. Må den bedste vinde. Fordi jeg fortjener det.”

Et meget tankevækkende og efter min mening et meget præcist billede af Danmark anno 2008. 

Solvej Balle kalder sin bog et erindringsessay, og det er i høj grad også personlige erindringer, bogen handler om. Men der er også tale om en del fælles erindringer for os, der har levet på samme tid, som forfatteren. Ydermere er bogen fuld af kloge og på mange måder stærkt samfundskritiske betragtninger om Danmark og danskere, om tiden, om troen og tvivlen, om nuancerne og refleksionen.