Bog

Mumidalens alfabet

Af (
2022
)

Anmeldelse

Mumidalens alfabet

16 mar.22

Lær alfabetet og tag på et rytmisk eventyr i Mumidalens magiske og melankolske univers. Her er nyt at hente for Mumivenner i alle aldre.

Her er muligheden for at opdage Mumidalen og dens beboere på en ny måde. Mens barnet introduceres til bogstaverne, møder det både velkendte figurer og opdager andre spændende karakterer. Den finsk-svenske børnebogsforfatter Annika Sandelin har skrevet sælsomme digte til hvert bogstav i alfabetet, og hvert bogstav har sin egen hovedperson.

Bogstavdigtene er poetiske og sanselige, og hver karakters personlighed og præferencer skrives frem. Murrens kolde gys kryber ind, Mumrikkens melodi om frihedstrang klinger sagte, og Lille My fremstår barsk og ukuelig som den stærke is. I den danske udgave er alfabetrimene i kyndige og erfarne hænder hos Marianne Iben Hansen, der i sin gendigtning sender bogstaverne ud på en rytmisk rundtur i det lidt besynderlige Mumiunivers.

Det er en lækker og stemningsfuld udgivelse, hvor billedsiden er holdt i en enkel farvepalette af røde, gule og blå nuancer. Bogens mange illustrationer er hentet i Tove Janssons originalværker om Mumitrolden og hans familie.

’Mumidalens alfabet’ er et sprogligt og finurligt eventyr, der er oplagt til højtlæsning fra ca. 4 år, men i denne smukke bog er der nyt at hente for Mumivenner i alle aldre.

Bogdetaljer

Forlag
Carlsen
Oversætter
Marianne Iben Hansen
Faustnummer
62019042
ISBN
9788727002996
Antal sider
0

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind for at skrive kommentarer