Mit navn er Jensen

Første bind i debut krimiserie med den kvindelige journalist Jensen i hovedrollen har potentiale, men bliver aldrig rigtig interessant.

Journalisten Jensen skriver for Dagbladet, som har til huse i København. Hun har arbejdet i London i en periode men er nu vendt hjem til Danmark. En tidlig vintermorgen, hvor hun er på vej til arbejde, finder hun liget af en ung mand på gaden. Hun kontakter sin gamle flamme politimanden Henrik, som sætter en efterforskning i gang. Men Jensen kan ikke slippe sagen, og da hun begynder at grave i den, dukker hemmeligheder fra fortiden op.

Jensen og Henrik udveksler en del af de spor, de hver især finder, og deres samarbejde puster til følelser, de aldrig rigtigt har fået afsluttet. Men Henrik er gift og har ikke tænkt sig at forlade sin kone i frygt for at deres tre børn vil vende sig mod ham. Så da Jensen mister sit job på Dagbladet, begynder hun at overveje om der er mere for hende i Danmark, eller om hun skal vende tilbage til London.

'Mit navn er Jensen' er en krimi med en meget langsom spændingskurve, der aldrig rigtig bliver interessant. Måske skyldes det at hovedpersonen er journalist, og derfor selvfølgelig ikke kan opklare et mord på samme måde som politiet. Selvom vi også følger politimanden Henrik, mangler man som læser spor, ledetråde og mulige skyldige, som man kan gætte med på. Plottet er svagt, og selvom det realistisk set godt kunne ske i virkeligheden, virker det alligevel noget søgt.

Persongalleriet er stort med Jensen og Henrik som hovedpersoner. Ingen af dem er særligt sympatiske og som læser mangler man en helt – en at ’holde med’. Heldigvis er der blandt sidepersonerne skønne personligheder som fx chaufføren Aziz og den purunge praktikant Gustav. Der er lagt op til at begge deres historier kan udfoldes i de kommende bind i serien.

Heidi Amsincks baggrund som journalist fornægter sig ikke. Hun er meget velformuleret, og der er bestemt potentiale i universet om Jensen. Derfor kan man håbe, krimidelen bliver foldet mere ud i næste bind.