Minotauros

En gysende familiehistorie, som afdækkes af den unge sygeplejerske Kerstin.

I takt med at hun slækker på medicineringen af den syge John afdækkes hele familiens sande historie. Kerstin har som ung nyansat sygeplejerske svært ved at få præcise oplysninger om John, som hun er ansat til at passe. Hun fornemmer dog snart, at John bliver holdt overmedicineret under falske forklaringer.

Johns mor og søstre er tilbageholdende med at fortælle Kerstin fakta om sygdommens udvikling. Medicineringen hænger ikke rigtig sammen med de oplysninger Kerstin trods alt får om Johns sygdom, så hun søger ihærdigt, men stilfærdigt, at finde en sandfærdig forklaring.

Kerstins stilling i familien har egentligt mere karakter af au pair end sygeplejerske, så hun oplever familiens sociale relationer på tæt hold. Og hvilket spil der her viser sig: John har arvet familiens gods og midler. Derfor er Fru Cosway, den dominerende og styrende mor og de tre ugifte søstre økonomisk afhængige af ham.

Søstrene imellem udkæmpes der konstante kampe om ejendomsret på både ting og mennesker. Kampene er udelukkende baseret på had og hævn, og søstrene går gladeligt bag hinandens ryg.

Miljøet på landet i tresserne skildres især ved Fru Cosways fastholden i gamle dyder, mens søstrene kæmper for frihed og en ændring af tingenes tilstand. Resultatet af alt dette bliver en grusom og smertelig afsløring af familiehemmeligheder med døden til følge.

Dramaets højdepunkt er symboliseret i titlen, på en flot og uhyggelig måde. Minotauros er i mytologien halvt menneske, halvt tyr indespærret i en labyrint.

Den gysende familiehistorie fortælles med en langsom afdækning af familiens hemmeligheder. Årsager og sammenhænge afsløres, så der til sidst fremstår en helstøbt mosaik.

Romanen er springende i tid og fortalt som et tilbageblik på Kerstins oplevelser. Undervejs er der mange små bagkloge bemærkninger og hints til, hvad der senere vil ske. Til tider kan det virke forstyrrende, da de er placeret midt i et andet handlingsforløb.

Vine er med denne roman ikke helt så fængslende og overbevisende som med "Græshoppen" og "Blodlægen", men jeg glæder mig stadig til mere fra hendes hånd.

Slutningen af romanen er ikke helt entydig og definitiv, da der på finurlig vis er lagt en usikkerhed ind. Jeg sidder tilbage med en formodning om hvem den skyldige er, men sikker er jeg ikke …

Oversat af Claus Bech. Gyldendal, 2006. 386 sider. Kr 299,-