Græshoppen

Clodagh bliver som 20-årig sendt til London for at få en uddannelse.

Med sig i bagagen har hun en traumatisk oplevelse, hvor hun til dels selv bærer skylden for sin dengang 16-årige kærestes død. Clodagh bor på nåde hos en fjern akademisk onkel i en klaustrofobisk kælderlejlighed.

Netop den paniske angst for lukkede rum og tunneler bringer den ensomme og udstødte Clodagh sammen med en flok mærkelige unge mennesker, der bor i en kvistlejlighed i nabohuset. Disse unge mennesker har en fælles interesse for højder, og de tilbringer mange aftener og nætter med at kravle rundt på Londons tage. Under en af disse udflugter får de øje på en familie på flugt fra myndighederne. I deres naivitet forsøger de at hjælpe familien, og hvordan det går, vil jeg ikke afsløre her.

Historien fortælles af Clodagh 12 år efter de voldsomme begivenheder, som på dette tidspunkt er lykkeligt nygift og ejer en blomstrende installatørforretning. Barbara Vine kan som ingen anden forfatter skrive indtrængende psykologiske portrætter af unge mennesker på vej til voksenlivet. Samtidig leverer hun et stærkt portræt af London, lige så stærkt som i "Kong Salomons tæppe".

7. januar 2002