Bog

Jeg er en hær

Af (
2010
)

Anmeldelse

Jeg er en hær af Lars Husum

25 okt.10

Nutidig og rågod roman om krig og kærlighed, trafikulykker og Taliban, fodbold og fanatisme og et venskab, som både kan bære og briste. Læs den før din soldaterkammerat.  

Lars Husum fik en fornem start på sit litterære virke, da han i 2008 debuterede med romanen ’Mit venskab med Jesus Kristus’, som jeg elskede fra første til sidste side. Af samme grund var jeg både spændt og ængstelig, da jeg skulle til at åbne Husums anden roman, for jo bedre debut, desto større risiko for andenrangs ”andet”-værk. Men jeg kan allerede nu afsløre, at Husum ved, hvad han gør – og han gør det intet mindre end formidabelt!

’Jeg er en hær’ handler om at være professionel soldat og en forholdsvis almindelig dansk mand på samme tid. Om kærester og børn og om ønsket om at passe på dem. Men måske kan disse sider af en soldatertilværelse slet ikke kombineres? Eller snarere: Hvordan er det overhovedet muligt at passe på nogen-som-helst, så længe der findes krige, terrorister og bilister, som alle på et splitsekund kan gøre dig til en anden, end du var?

Hovedpersonen Jakob, som er ”en hær” før noget andet, er skildret troværdigt på en dobbeltbundet måde: Han beretter med en ærlighed, som man ind imellem alligevel får lyst til at sætte spørgsmålstegn ved, men det forekommer netop at være hensigten. Jakob har nemlig svært ved at forstå sig selv, og derfor må det selvsagt også være vanskeligt at sætte fuldkomne ord på sine følelser… eller mangel på samme, hvilket i høj grad er en del af bogens vægtige og vigtige emne. Et citat kan tjene som illustration: ”Når Jesper bliver ked af noget, lukker han døren bag sig. Jeg lukker mig også inde, ikke fordi jeg er trist, mere fordi jeg er flov over, at mit liv ikke føles værre nu, end det gjorde lige før.”

Jeg blev flere gange undervejs i romanen offer for et indholdsmæssigt bagholdsangreb (for nu at blive i jargonen), som rystede mig gevaldigt. Efter at ha´ sundet mig og fjernet granatsplinterne fra mit blødende hjerte, føler jeg mig nu i stand til at sætte ord på oplevelsen: Husum skriver helstøbt og humoristisk litteratur, som betyder, at man kan grine og græde, henrykkes og fortvivles og overleve det hele alligevel.

Bogdetaljer

Forlag
Gyldendal
Faustnummer
28456794
Graphic
Harvey Macaulay
ISBN
9788702100631
Antal sider
302

Brugernes anmeldelser

1 anmeldelse
Log ind for at skrive kommentarer
AfSusanne Olling Nielsen
fre, 08/10/2010 - 09:24

Jeg var meget glad, da jeg fik beskeden om, at jeg var blevet udvalgt som testlæser på Lars Husums nye bog "Jeg er en hær". Bogens emne - soldater, der bliver udstationeret i Bosnien og Afghanistan - ligger meget langt fra min hverdag. Det var derfor et emne, jeg slet ikke vidste noget om, men samtidig kan man jo ikke undgå at overveje hvordan man selv ville reagere i situationen, når man ser diverse grædende koner og kærester til udstationerede i fjernsynet. Jeg så derfor frem til en roman, der både ville kunne gøre mig klogere og forhåbentlig også underholde.
 
Mine forventninger til bogen blev heldigvis imødekommet ved læsningen.

Bogen er skrevet med Jakob som fortæller, og ordvalget er derfor måske nok simpelt, men det forekommer realistisk, at soldatens indre dialog faktisk er sådan. Bogen var for mig meget let at læse, havde samtidig gode beskrivelser og var læst på et par dage. Hovedpersonerne forekommer mig vedkommende - jeg forstår deres følelser og reaktioner og har lyst til at vide hvad der sker for dem. Det var derfor en bog, jeg havde svært ved at lægge fra mig. 
 
Bogens titel "Jeg er en hær" går igen i hovedpersonen Jakobs beskrivelse af sig selv. For mig viser det, at Jakob opfatter hæren som det stabile, hvilket kan være en fordel, når resten af verden er kaotisk og uforståelig. Regelmæssigheden og forudsigeligheden er måske også en del af forklaringen på hvorfor soldaterne vælger at lade sig udstationere flere gange, selvom det ikke altid er let at forstå for familien. En situation, Jakob også oplever. Men med udstationeringerne som baggrund kommer Lars Husum også ind på mere almene emner som kærlighed, forelskelse, tillid og hvordan man opbygger og får et forhold til at fungere. Uden at afsløre for meget af handlingen, kan jeg som eksempel nævne spørgsmålet om hvornår man skal fortælle en ny kæreste, at man skal udstationeres. Samtidig og som en kontrast fortælles om Jakobs bedste ven, Jesper, og hans kæreste, som også er en af Jakobs venner. De har været sammen i mange år, og hun lader til at være afklaret med at være kæreste - og have to døtre - med en professionel soldat. Hun er derfor den, der rådgiver Jakob om hvornår han skal fortælle det til den nye kæreste, Lone. Også Lones reaktioner og følelser beskrives på udmærket måde i bogen.
 
Hvis jeg skal finde på noget negativt at sige om bogen, må det være, at jeg ikke rigtigt kan forestille mig, hvordan Jakob og Jesper ser ud. Bogen er "fortalt" af Jakob, og han beskriver vel egentlig primært kvinderne i hans liv. De to er kun beskrevet udfra de øvrige personer (Jakob er meget stor i forhold til Lone). Jeg sidder derfor tilbage med et noget fordomsfuldt billede af udseendet af to livgardister. Men da man i høj grad i stedet følger Jakobs og igennem Jakob også Jespers følelser, er dette en meget lille detalje.
 
Bogen kan klart anbefales, og jeg regner med selv at skulle læse Lars Husums debutroman, som jeg ikke kendte i forvejen.