Jeg er en hær

Jeg var meget glad, da jeg fik beskeden om, at jeg var blevet udvalgt som testlæser på Lars Husums nye bog "Jeg er en hær". Bogens emne - soldater, der bliver udstationeret i Bosnien og Afghanistan - ligger meget langt fra min hverdag. Det var derfor et emne, jeg slet ikke vidste noget om, men samtidig kan man jo ikke undgå at overveje hvordan man selv ville reagere i situationen, når man ser diverse grædende koner og kærester til udstationerede i fjernsynet. Jeg så derfor frem til en roman, der både ville kunne gøre mig klogere og forhåbentlig også underholde.
 
Mine forventninger til bogen blev heldigvis imødekommet ved læsningen.

Bogen er skrevet med Jakob som fortæller, og ordvalget er derfor måske nok simpelt, men det forekommer realistisk, at soldatens indre dialog faktisk er sådan. Bogen var for mig meget let at læse, havde samtidig gode beskrivelser og var læst på et par dage. Hovedpersonerne forekommer mig vedkommende - jeg forstår deres følelser og reaktioner og har lyst til at vide hvad der sker for dem. Det var derfor en bog, jeg havde svært ved at lægge fra mig. 
 
Bogens titel "Jeg er en hær" går igen i hovedpersonen Jakobs beskrivelse af sig selv. For mig viser det, at Jakob opfatter hæren som det stabile, hvilket kan være en fordel, når resten af verden er kaotisk og uforståelig. Regelmæssigheden og forudsigeligheden er måske også en del af forklaringen på hvorfor soldaterne vælger at lade sig udstationere flere gange, selvom det ikke altid er let at forstå for familien. En situation, Jakob også oplever. Men med udstationeringerne som baggrund kommer Lars Husum også ind på mere almene emner som kærlighed, forelskelse, tillid og hvordan man opbygger og får et forhold til at fungere. Uden at afsløre for meget af handlingen, kan jeg som eksempel nævne spørgsmålet om hvornår man skal fortælle en ny kæreste, at man skal udstationeres. Samtidig og som en kontrast fortælles om Jakobs bedste ven, Jesper, og hans kæreste, som også er en af Jakobs venner. De har været sammen i mange år, og hun lader til at være afklaret med at være kæreste - og have to døtre - med en professionel soldat. Hun er derfor den, der rådgiver Jakob om hvornår han skal fortælle det til den nye kæreste, Lone. Også Lones reaktioner og følelser beskrives på udmærket måde i bogen.
 
Hvis jeg skal finde på noget negativt at sige om bogen, må det være, at jeg ikke rigtigt kan forestille mig, hvordan Jakob og Jesper ser ud. Bogen er "fortalt" af Jakob, og han beskriver vel egentlig primært kvinderne i hans liv. De to er kun beskrevet udfra de øvrige personer (Jakob er meget stor i forhold til Lone). Jeg sidder derfor tilbage med et noget fordomsfuldt billede af udseendet af to livgardister. Men da man i høj grad i stedet følger Jakobs og igennem Jakob også Jespers følelser, er dette en meget lille detalje.
 
Bogen kan klart anbefales, og jeg regner med selv at skulle læse Lars Husums debutroman, som jeg ikke kendte i forvejen.