Anmeldelse
Jeg er en hær af Lars Husum
- Log ind for at skrive kommentarer
Nutidig og rågod roman om krig og kærlighed, trafikulykker og Taliban, fodbold og fanatisme og et venskab, som både kan bære og briste. Læs den før din soldaterkammerat.
Lars Husum fik en fornem start på sit litterære virke, da han i 2008 debuterede med romanen ’Mit venskab med Jesus Kristus’, som jeg elskede fra første til sidste side. Af samme grund var jeg både spændt og ængstelig, da jeg skulle til at åbne Husums anden roman, for jo bedre debut, desto større risiko for andenrangs ”andet”-værk. Men jeg kan allerede nu afsløre, at Husum ved, hvad han gør – og han gør det intet mindre end formidabelt!
’Jeg er en hær’ handler om at være professionel soldat og en forholdsvis almindelig dansk mand på samme tid. Om kærester og børn og om ønsket om at passe på dem. Men måske kan disse sider af en soldatertilværelse slet ikke kombineres? Eller snarere: Hvordan er det overhovedet muligt at passe på nogen-som-helst, så længe der findes krige, terrorister og bilister, som alle på et splitsekund kan gøre dig til en anden, end du var?
Hovedpersonen Jakob, som er ”en hær” før noget andet, er skildret troværdigt på en dobbeltbundet måde: Han beretter med en ærlighed, som man ind imellem alligevel får lyst til at sætte spørgsmålstegn ved, men det forekommer netop at være hensigten. Jakob har nemlig svært ved at forstå sig selv, og derfor må det selvsagt også være vanskeligt at sætte fuldkomne ord på sine følelser… eller mangel på samme, hvilket i høj grad er en del af bogens vægtige og vigtige emne. Et citat kan tjene som illustration: ”Når Jesper bliver ked af noget, lukker han døren bag sig. Jeg lukker mig også inde, ikke fordi jeg er trist, mere fordi jeg er flov over, at mit liv ikke føles værre nu, end det gjorde lige før.”
Jeg blev flere gange undervejs i romanen offer for et indholdsmæssigt bagholdsangreb (for nu at blive i jargonen), som rystede mig gevaldigt. Efter at ha´ sundet mig og fjernet granatsplinterne fra mit blødende hjerte, føler jeg mig nu i stand til at sætte ord på oplevelsen: Husum skriver helstøbt og humoristisk litteratur, som betyder, at man kan grine og græde, henrykkes og fortvivles og overleve det hele alligevel.
- Log ind for at skrive kommentarer
Nutidig og rågod roman om krig og kærlighed, trafikulykker og Taliban, fodbold og fanatisme og et venskab, som både kan bære og briste. Læs den før din soldaterkammerat.
Lars Husum fik en fornem start på sit litterære virke, da han i 2008 debuterede med romanen ’Mit venskab med Jesus Kristus’, som jeg elskede fra første til sidste side. Af samme grund var jeg både spændt og ængstelig, da jeg skulle til at åbne Husums anden roman, for jo bedre debut, desto større risiko for andenrangs ”andet”-værk. Men jeg kan allerede nu afsløre, at Husum ved, hvad han gør – og han gør det intet mindre end formidabelt!
’Jeg er en hær’ handler om at være professionel soldat og en forholdsvis almindelig dansk mand på samme tid. Om kærester og børn og om ønsket om at passe på dem. Men måske kan disse sider af en soldatertilværelse slet ikke kombineres? Eller snarere: Hvordan er det overhovedet muligt at passe på nogen-som-helst, så længe der findes krige, terrorister og bilister, som alle på et splitsekund kan gøre dig til en anden, end du var?
Hovedpersonen Jakob, som er ”en hær” før noget andet, er skildret troværdigt på en dobbeltbundet måde: Han beretter med en ærlighed, som man ind imellem alligevel får lyst til at sætte spørgsmålstegn ved, men det forekommer netop at være hensigten. Jakob har nemlig svært ved at forstå sig selv, og derfor må det selvsagt også være vanskeligt at sætte fuldkomne ord på sine følelser… eller mangel på samme, hvilket i høj grad er en del af bogens vægtige og vigtige emne. Et citat kan tjene som illustration: ”Når Jesper bliver ked af noget, lukker han døren bag sig. Jeg lukker mig også inde, ikke fordi jeg er trist, mere fordi jeg er flov over, at mit liv ikke føles værre nu, end det gjorde lige før.”
Jeg blev flere gange undervejs i romanen offer for et indholdsmæssigt bagholdsangreb (for nu at blive i jargonen), som rystede mig gevaldigt. Efter at ha´ sundet mig og fjernet granatsplinterne fra mit blødende hjerte, føler jeg mig nu i stand til at sætte ord på oplevelsen: Husum skriver helstøbt og humoristisk litteratur, som betyder, at man kan grine og græde, henrykkes og fortvivles og overleve det hele alligevel.
Kommentarer