Bog

Hjemlængsel

Af (
2001
)

Anmeldelse

Hjemlængsel af Eleanor Bailey

15 aug.01

Romanen handler om fire generationer af kvinder: den 90-årige bitre og galsindede oldemor Edie, hendes sindssyge datter Grace, dennes datter Maggie og til sidst Maggies datter Sarah.

Maggie overlades til sin fordrukne bugtaler-far, der lever af at optræde for turister på et krydstogtskib. 15-årige Maggie forelsker sig i den meget ældre Rudi. Da Maggies far dør stikker den intetanende Rudi af , og overlader unge gravide Maggie til en rædselsfuld fremtid hos sure og ondskabsfulde Edie.

Maggies datter Sarah vokser op i et kærlighedsløst miljø og hun lever som voksen et glædesløst liv uden tryghed og kontinuitet. Men så dukker Rudi op med 30 års forsinkelse, og de gamle nedarvede livsmønstre brydes for alle kvinderne.

Det lyder måske banalt og kulørt, men det er en pragtfuld humoristisk historie med helt blændende psykologiske portrætter. Beskrivelsen af den gennemført sure og uelskelige Edie er særdeles morsom og Maggies og Sarahs kærlighedshistorier er skildret med fylde og ømhed. En absolut god underholdningsroman af den 30-årige engelske debutant.

Bogdetaljer

Forlag
Viva
Faustnummer
23455978
ISBN
9788779420205
Antal sider
447

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind for at skrive kommentarer