De mørke sommerfugles hjem

Fascinerende, foruroligende – og helt fantastisk fortælling om skyld, skam, kærlighed og had, liv og død.

En kat danser en makaber dans inden den kaster sig i havet og drukner. Silkesommerfugle, der skulle være skinnende hvide, er sorte, da de bliver klækket. En enfoldig, men altseende dyrepasser dør under mystiske omstændigheder … Der sker mærkelige ting på Øen, hvor 14-årige Juhani Johansson havner efter en familietragedie.

På Øen ligger en opdragelsesanstalt for utilpassede og kriminelle drenge, og tilværelsen her er ikke for sarte sjæle. På Øen bor kun drengene, forstanderen, der kalder sig Den Herre Zebaot, og forstanderens familie, kone og fem døtre.

At få gjort de rå og forhærdede drenge til gode samfundsborgere er en besættelse for forstanderen. For at udføre denne livsmission tager han særdeles håndfaste metoder i brug, hårdt fysisk landbrugsarbejde og korporlige afstraffelser. Ved at fortabe sig i sit arbejde kan han slippe for at forholde sig til konen og døtrene som efter hans mening er følsomme, uforudsigelige og irriterende irrationelle skabninger.

At opretholde ro, orden og disciplin blandt drengene er det, han forstår sig på. Han er frygtet af drengene og forhadt af sin kone, der mistrives på Øen og i det kærlighedsløse ægteskab. Således hviler tilværelsen på Øen på et skrøbeligt fundament, og da det først begynder at slå revner, kan selv ikke den mægtige Herre Zebaot forhindre katastrofen i at indtræffe.

’De mørke sommerfugles hjem’ er en helt fantastisk roman. Dybt fascinerende og foruroligende som kattens dødsdans. Mørk og dyster som de misfarvede sommerfugle og gådefuld som dyrepasserens død. Grundtonen er melankolsk og knugende - og meget nordisk.

Hvis det lyder tungt, skal du ikke lade dig afskrække – det er alt andet end tungt på trods af at det er de store, almenmenneskelige temaer som skyld, skam, kærlighed og had, liv og død, der her er i spil. Leena Lander formår at skildre menneskeskæbner, der bærer forfærdelige hemmeligheder og sorger på en meget ”nøgen” måde, renset for sentimentalitet. Og netop derfor står deres historier utroligt stærkt og gør et uudsletteligt indtryk.

Leena Lander har to gange været indstillet til Nordisk Råds litteraturpris, for ’De mørke sommerfugles hjem’ og ’Lad stormen komme’ – og burde efter min mening have fået den mindst én af gangene!