Bog

Dansker-trilogien

Af (
2017
)

Anmeldelse

Dansker-trilogien af Halfdan Pisket

03 maj.17

Pisketslag. Fortællingen om James Piskets liv er poetisk, barsk og mørk. Tegninger kan udtrykke meget, Piskets i særdeleshed.

Halfdan Pisket har interviewet sin far, den armensk-tyrkisk-danske James Pisket, og skrevet og tegnet hans liv igennem mere end et halvt århundrede. Det er der kommet en umådelig barsk og rørende graphic novel ud af. Den samlede udgave af bindene ’Desertør’, ’Kakerlak’ og ’Dansker’ er en rystende og smuk tragedie. Et poetisk portræt af en mand, der har mistet det meste. Fra ungdommens tab af vennen og familien til livet som gæstearbejder og kriminel i Danmark. 

I trilogien følger vi James Pisket lange rejse fra den tidlige ungdom i en lille by på grænsen mellem Armenien og Tyrkiet, til deserterende soldat i den tyrkiske hær, tortureret fange, gæstearbejder, grønthandler, familiefar og kriminel i København. Undervejs mister han sin familie, sin identitet, sin hjemstavn, sin nationalitet, sine venner og sit ene øje.

En del af tegneserien er tekstløs, men formidler på fantastisk vis steder og ikke mindst stemninger. Alt er holdt i sort og hvidt, bortset fra forsiden. Mange af tegningerne giver en drømmeagtig oplevelse, ofte mareridtslignende, ikke mindst når James Pisket oplever sine epileptiske anfald, er skæv, drømmer eller sidder isolationsfængslet. Hyppigt tænker man, at nu er lavpunktet nået, men det er det ikke. Flere tæsk, ydmygelser og tragedier venter på de næste sider. 

Dette er historierne bag en skæbne. Dem kan man ikke se med øjet. Det kan James Piskets sagsbehandlere heller ikke. Han er mærket af sine ulykker, slag, tæsk, misbrug og endnu mere af sorg, flugt, isolation og fornedrelse. De barske streger brænder sig fast og bør læses af alle, der interesserer sig for den virkelige verden. En fortælling om krig, vold, misbrug, kultursammenstød og familierelationer. En stor tegneserieudgivelse og et fremragende erindringsværk.

Bogdetaljer

Forlag
Gladiator
Faustnummer
53054056
ISBN
9788793128552
Antal sider
400

Interview

Artikel

Jeg lukker publikum ind i et traume

Instruktør Sargun Oshana giver Halfdan Piskets grafiske roman ’Desertør’ krop i aktuelt teaterstykke på teater Republique. Det gør han for at ”vække en form for medmenneskelighed ved at traumatisere folk på scenisk vis”.

Læs mere

Tema

Artikel

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind for at skrive kommentarer