Forfatter
Halfdan Pisket
Halfdan Pisket er inden for tegneseriekunsten en af største forfattere, vi har herhjemme, og er endda anerkendt internationalt såvel som nationalt. Med Piskets hovedværk, ’Dansker-trilogien’ (2017), ser vi tegneseriemediets poetiske kvaliteter og hvordan den grafiske romangenre gør tegneseriemediet til seriøs litteratur, der kan skrive danmarkshistorie – eller rettere tyrkisk danmarkshistorie.
Pisket har udgivet flere tegneserier, hvor han enten selv har stået for både tekster og billeder eller har været illustrator til andres tekster. Kendetegnende ved Piskets tegnestil er hans ekspressive måde at udtrykke sig på, som ofte munder ud i dystre og intense stemningsbilleder. Emnerne i hans tegneserieforfatterskab kredser bl.a. om vold, sex, mytologi, forvrængninger, misbrug, depression og sygdom. Han debuterede med ’Vold’ (2009) i samarbejde med forfatteren Hans Otto Jørgensen, men hans egentlige debut siges at være ’Låsesmedsfilerne’, som han skabte alene i år 2012. ’Låsesmedsfilerne’ viser en mere humoristisk side af Pisket og er blevet genudgivet af Forlaget Gladiator efter Piskets gennembrud.
Pisket slog for alvor igennem som tegneseriekunstner ved udgivelsen af sin grafiske romantrilogi, ’Dansker-trilogien’, som han fik Statens Kunstfonds arbejdslegat for at fuldføre. Trilogien består af værkerne ’Desertør’ (2014), ’Kakerlak’ (2015) og ’Dansker’ (2016), der udkom i sin samlede udgave i 2017 på forlaget Gladiator.
’Dansker-trilogien’ er et erindringsværk, der bygger på Pisket fars liv gennem mere end et halvt århundrede. Som læser får man farens, James Piskets, historie helt ind under huden, da tegneserien foregår fra hans perspektiv og er bygget på Piskets interview med ham. Det er der, igennem detaljerige og poetiske billeder, kommet en utrolig barsk og hjertegribende graphic novel ud af, hvor man som læser kommer så tæt på James’ liv, at det gør ondt.
I trilogien får man udfoldet et portræt af en mand, som mister det meste. Som læser følger man James’ livsrejse fra den tidlige ungdom fra en lille by på grænsen mellem Armenien og Tyrkiet til Danmark. Første bind foregår i Tyrkiet og bliver fortalt ud en isolationscelle, James ender i som deserterende soldat i den tyrkiske hær. I andet og tredje bind befinder James sig i Danmark, og her bliver hans liv som gæstearbejder, grønthandler, familiefar og kriminel førtidspensionist skildret. Som litteratursidens anmelder skriver, mister James familie, identitet, hjemstavn, nationalitet, venner og sit ene øje undervejs.
Værket er blevet betegnet som enestående i dansk tegneseriekultur, som er blevet sammenlignet med nogle af genrens helt store klassikere som Art Spiegelmans ’Maus’ (1980-1991) og Marjane Satrapis ’Persepolis’ (2000). Pisket har selv nævnt ’Det store onde’ (2006) af David B., som en af sine de store inspirationskilder, hvilket også ses gennem samme tema omkring kropslige, epileptiske anfald, der får en dybere betydning. Særligt ved disse klassikere er, at de alle, ligesom ’Dansker-trilogien’ er enormt udtryksfulde gennem deres sort/hvid-stil og formidler selvbiografisk materiale inden for det familiære.
Piskets historie hæver sig op som et stykke slægtshistorie og et stykke Danmarkshistorie, fordi historien om James Pisket, ifølge litteratursidens analyse af ’Dansker-trilogien’, i lige så høj grad sætter fokus på en hel social klasse i Danmark, vi hører meget om, men sjældent hører fra. Af denne grund kan trilogien også sættes i relation til digteren Yayah Hassan, som på samme måde, dog gennem lyrik, giver en indfaldsvinkel ind i, hvad det vil sige at leve med en anden etnicitet og som outsider i dagens Danmark.
Halfdan Pisket (f.1985) blev uddannet billedkunstner fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2009 og debuterede året inden med ’Vold’ i et samarbejde med forfatter Hans Otto Jørgensen. Han har siden da modtaget en række prisbelønninger for sit intelligente grafiske arbejde. I 2015 modtog han Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat, som den første tegneserieskaber nogensinde. Derudover har han også modtaget den danske tegneseriepris, Pingprisen, for 'Desertør' i 2015 samt særprisen ved Politikkens Litteraturpris for 'Dansker' i 2016. Efter den samlede udgivelse af ’Dansker-trilogien’ i 2017 vandt han Blixenprisen - og Pingprisen for bedste danske tegneserie endnu engang.
Som ”en ekstra krølle på halen” opnåede Pisket stor faglig anerkendelse, da han vandt en tegneseriepris for sin trilogi ved den internationale tegneseriefestivallen i Angoulême, der i tegneserieverdenen bedst kan sammenlignes med Cannes filmfestival, bare med tegneserier i stedet for. Denne prestigefyldte pris ved festivalen i Angoulême viser, at Piskets trilogi også er en international succes, hvorfor den også er oversat til flere forskellige sprog verden rundt.
Ved siden af sit virke som tegneseriekunstner er Pisket ansat som leder på Forlaget Gladiators nye uddannelse for tegneserietegnere i København. Han udstiller desuden ofte sine kunstværker og stod bl.a. bag årets kunstplakat til Copenhagen Jazz Festival i 2016.
Af Elisabeth Grethe Gertz Olsen
Halfdan Pisket er inden for tegneseriekunsten en af største forfattere, vi har herhjemme, og er endda anerkendt internationalt såvel som nationalt. Med Piskets hovedværk, ’Dansker-trilogien’ (2017), ser vi tegneseriemediets poetiske kvaliteter og hvordan den grafiske romangenre gør tegneseriemediet til seriøs litteratur, der kan skrive danmarkshistorie – eller rettere tyrkisk danmarkshistorie.
Pisket har udgivet flere tegneserier, hvor han enten selv har stået for både tekster og billeder eller har været illustrator til andres tekster. Kendetegnende ved Piskets tegnestil er hans ekspressive måde at udtrykke sig på, som ofte munder ud i dystre og intense stemningsbilleder. Emnerne i hans tegneserieforfatterskab kredser bl.a. om vold, sex, mytologi, forvrængninger, misbrug, depression og sygdom. Han debuterede med ’Vold’ (2009) i samarbejde med forfatteren Hans Otto Jørgensen, men hans egentlige debut siges at være ’Låsesmedsfilerne’, som han skabte alene i år 2012. ’Låsesmedsfilerne’ viser en mere humoristisk side af Pisket og er blevet genudgivet af Forlaget Gladiator efter Piskets gennembrud.
Pisket slog for alvor igennem som tegneseriekunstner ved udgivelsen af sin grafiske romantrilogi, ’Dansker-trilogien’, som han fik Statens Kunstfonds arbejdslegat for at fuldføre. Trilogien består af værkerne ’Desertør’ (2014), ’Kakerlak’ (2015) og ’Dansker’ (2016), der udkom i sin samlede udgave i 2017 på forlaget Gladiator.
’Dansker-trilogien’ er et erindringsværk, der bygger på Pisket fars liv gennem mere end et halvt århundrede. Som læser får man farens, James Piskets, historie helt ind under huden, da tegneserien foregår fra hans perspektiv og er bygget på Piskets interview med ham. Det er der, igennem detaljerige og poetiske billeder, kommet en utrolig barsk og hjertegribende graphic novel ud af, hvor man som læser kommer så tæt på James’ liv, at det gør ondt.
I trilogien får man udfoldet et portræt af en mand, som mister det meste. Som læser følger man James’ livsrejse fra den tidlige ungdom fra en lille by på grænsen mellem Armenien og Tyrkiet til Danmark. Første bind foregår i Tyrkiet og bliver fortalt ud en isolationscelle, James ender i som deserterende soldat i den tyrkiske hær. I andet og tredje bind befinder James sig i Danmark, og her bliver hans liv som gæstearbejder, grønthandler, familiefar og kriminel førtidspensionist skildret. Som litteratursidens anmelder skriver, mister James familie, identitet, hjemstavn, nationalitet, venner og sit ene øje undervejs.
Værket er blevet betegnet som enestående i dansk tegneseriekultur, som er blevet sammenlignet med nogle af genrens helt store klassikere som Art Spiegelmans ’Maus’ (1980-1991) og Marjane Satrapis ’Persepolis’ (2000). Pisket har selv nævnt ’Det store onde’ (2006) af David B., som en af sine de store inspirationskilder, hvilket også ses gennem samme tema omkring kropslige, epileptiske anfald, der får en dybere betydning. Særligt ved disse klassikere er, at de alle, ligesom ’Dansker-trilogien’ er enormt udtryksfulde gennem deres sort/hvid-stil og formidler selvbiografisk materiale inden for det familiære.
Piskets historie hæver sig op som et stykke slægtshistorie og et stykke Danmarkshistorie, fordi historien om James Pisket, ifølge litteratursidens analyse af ’Dansker-trilogien’, i lige så høj grad sætter fokus på en hel social klasse i Danmark, vi hører meget om, men sjældent hører fra. Af denne grund kan trilogien også sættes i relation til digteren Yayah Hassan, som på samme måde, dog gennem lyrik, giver en indfaldsvinkel ind i, hvad det vil sige at leve med en anden etnicitet og som outsider i dagens Danmark.
Halfdan Pisket (f.1985) blev uddannet billedkunstner fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2009 og debuterede året inden med ’Vold’ i et samarbejde med forfatter Hans Otto Jørgensen. Han har siden da modtaget en række prisbelønninger for sit intelligente grafiske arbejde. I 2015 modtog han Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat, som den første tegneserieskaber nogensinde. Derudover har han også modtaget den danske tegneseriepris, Pingprisen, for 'Desertør' i 2015 samt særprisen ved Politikkens Litteraturpris for 'Dansker' i 2016. Efter den samlede udgivelse af ’Dansker-trilogien’ i 2017 vandt han Blixenprisen - og Pingprisen for bedste danske tegneserie endnu engang.
Som ”en ekstra krølle på halen” opnåede Pisket stor faglig anerkendelse, da han vandt en tegneseriepris for sin trilogi ved den internationale tegneseriefestivallen i Angoulême, der i tegneserieverdenen bedst kan sammenlignes med Cannes filmfestival, bare med tegneserier i stedet for. Denne prestigefyldte pris ved festivalen i Angoulême viser, at Piskets trilogi også er en international succes, hvorfor den også er oversat til flere forskellige sprog verden rundt.
Ved siden af sit virke som tegneseriekunstner er Pisket ansat som leder på Forlaget Gladiators nye uddannelse for tegneserietegnere i København. Han udstiller desuden ofte sine kunstværker og stod bl.a. bag årets kunstplakat til Copenhagen Jazz Festival i 2016.
Af Elisabeth Grethe Gertz Olsen
