Broderskabet

Første del af tre af en spændingsserie fra korstogenes sidste år, hvor indre stridigheder blandt europærerne spiller lige så stor rolle som den ydre krig i det hellige land.
 
Bogen starter i året 1260. De to store drenge Will Cambell og Garin de Lyon er i lære som tempelriddere ved templet i London.  En bog, som beskriver en hemmelig orden inden for tempelriddernes kreds, forsvinder. Hvis Bogen om Gralen, som den kaldes, falder i de forkerte hænder vil det betyde ridderordenens endeligt. De to venner Will og Garin ender på hver side af konflikten. Will bliver involveret i Anima Templi, som står for et mere humanistisk livssyn, end der er velset i middelalderens Europa. Garin derimod, kommer i Prins Edwards sold. Dette er den samme Edward som også optræder som skurken i Braveheart i en ældre udgave.

Denne engelske prins har et horn i siden på tempelridderne, da de har taget de engelske kronjuveler i pant for et lån. Samtidig følger man den muslimske hærfører Baybars vej til sultantitlen, og indædte krig mod frankere.

Der kører flere spor i Broderskabet.  Der er affæren med den forsvundne bog og krigen i Mellemøsten. De to spor samler sig i sidste halvdel, hvor især Antiochs fald fremstår rystende i sin grusomhed.

Bogen er spændende og jeg lærte en del om den sene korstogstid.  Robyn Young har valgt en epoke, der ikke er så ofte beskrevet som 1100-tallet med Saladin og Richard Løvehjerte, som man bl.a. oplever i Jan Guillous tempelridderserie, eller filmen ”Kingdom of Heaven”. Jeg glæder mig til at læse om Will Cambells kontroverser med Sultan Baybars og Edward I de følgende bind.
 
Robyn Young er født i 1975 og efter en karriere i både natclub- og finanssektoren foreløbig skrevet fire ridderromaner, hvor de tre første handler om tempelridderne, mens den nyeste har den skotske konge Robert the Bruce i hovedrollen.