Bog

Normannerne

Af (
2012
)

Anmeldelse

Normannerne af Jack Ludlow

06 sep.12

Alt i alt en historisk roman på det jævne, som ikke rigtigt udnytter dens potentiale, men dog tilfredsstiller et hurtigt middelalderfix.

Vi befinder os i Europa år 1033. I det nordlige Frankrig begynder et ungt, selvsikkert og aggressivt folkefærd at markere sig i dette første bind af en ridderromanserie fra den tidlige middelalder. Det handler om Hauteville-familiens  fantastiske opstigning fra et lille afsides gods langt fra magtens cirkler til at blive en af Europas mægtigste fyrsteslægter.

Tancred de Hauteville har seks sønner, langt flere end hans besiddelser vil kunne brødføde.
Efter forgæves at havde forsøgt sig med at afsætte de ældste sønner, Wilhelm og Drogo, til tjeneste hos kongen, bliver de sendt til Syditalien, hvor normanniske krigere allerede har været en magtfaktor i en årrække. Der har Pandulf, Prinsen af Capua, med normanniske lejesoldaters hjælp ranet meget land til sig.

Blandt Pandulfs ofre er de to hævnlystne fyrstebørn, Guaimar og Berengara, som ikke er uden evner. Deres ambitioner ramler sammen med Hauteville-sønnerne i et magtspil, som også involverer de to kejsere i Tyskland og Konstantinopel.

Bogens force er beskrivelserne af magtkampene i datidens Italien og Normandiet. Man møder historiske skikkelser som Vilhelm Erobreren (som barn) og den norske viking Harald Harderåde, som begge senere stræbte efter Englands trone i 1066.

Sproget virker dog lidt knudret og gammeldags, men hvis man som jeg har en forkærlighed for ridderslag og felttog hen over historiske landkort, glider bogen nemt ned. Der er dog ikke den ikke den store dybde i beskrivelsen af bogens personer, så man når aldrig at komme til at føle det store hverken for normannerbrødrene eller de italienske fyrstebørn.

Alt i alt en historisk roman på det jævne, som ikke rigtigt udnytter dens potentiale, men dog tilfredsstiller et hurtigt middelalderfix. Jack Ludlow er et pseudonym for den produktive forfatter, britiske David Donachie. Han har en langt række historiske underholdningsromaner bag sig, der dog ikke er oversat.

Bogdetaljer

Forlag
Punktum
Oversætter
Lene Schiøtt
Faustnummer
29412936
Graphic
stoltzedesign.dk
ISBN
9788792621573
Antal sider
363

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind for at skrive kommentarer