Hvert år den 21. marts fejrer vi Verdens Poesidag. Digtere har gennem alle tider forsøgt at skrive virkeligheden frem i deres poesi for at gøre os klogere på livet og verden. I Litteratursidens redaktion anbefaler vi nogle af vores yndlingsdigte i anledning af dagen.
Bliv inspireret til at udforske verden gennem poesi og se verden med nye øjne.
Kollektivt hukommelsestab af Koleka Putuma
Den sydafrikanske Koleka Putuma stiller i Kollektivt hukommelsestab skarpt på det problem, at strukturer igen og igen fastholder diskrimination på alle mulige måder. Putuma selv er sort, kvinde, queer og kristen i en verden, hvor historien gentages igen og igen, og hvor det kollektive hukommelsestab er enormt. Hun undersøger med en poetisk og nytænkende stemme uligheder og uretfærdighed. Kun gennem italesættelse og ændrede fortællinger, kan vi aflære den groteske ”forglemmelse” af fortiden. Putuma selv er en kraftfuld stemme til de nye fortællinger.
- Temaredaktør, Britta Riis Langdahl
Hjemfalden af Søren Ulrik Thomsen
Søren Ulrik Thomsen er kendt for sin evne til at skrive digte om store eksistentielle emner som døden og ensomhed, og få steder gør han det så overbevisende som i den lille nyklassiker Hjemfalden fra 1991. Med følsomhed og stor indsigt reflekterer Søren Ulrik Thomsen i digtsamlingen over menneskets plads i verden og over vores evige søgen efter en mening med det hele. Digtene slynger sig som arabesker mellem siderne og efterlader mig åndeløs.
“Jeg drømte, at et helt livs rædsel / kunne spares op til en lykkelig dag, / og at det måske var i dag …”
- Redaktør, Julie Hastrup-Markussen
Mit smykkeskrin af Ursula Andkjær Olsen
Ikke mange digte handler om overgangsalderen, men digtsamlingen Mit smykkeskrin af Ursula Andkjær Olsen gør det på enestående vis. Digtsamlingen viser på en både smuk og original måde, hvordan overgangsalderen sætter spor i krop og sind samtidig med, at den er en del af et større kredsløb. Overgangsalderen er en del af et pulserende system, hvor vi er tæt forbundet med naturen og med økonomien som en større orden.
”jeg får lov at prøve at dø/ før jeg er død/ jeg får lov/ det er en gave/ det er noget som ikke indstifter en gæld/ det er noget som ingen kan tage fra mig// overgangen fra frugtbar til ikke-frugtbar/ fra fuldmåne til nymåne/ jeg bliver jomfru igen// jeg bliver pige/ igen.”
- Chefredaktør, Lise Vandborg
Hvorfor er jeg så trist når jeg er så sød af Ingvild Lothe
Jeg vidste med det samme, da jeg fik Ingvild Lothes digtsamling Hvorfor er jeg så trist når jeg er så sød i hånden, at det ville blive en stor læseoplevelse. Alene titlen indkapsler helt perfekt den opgivende, livssultne, forvirrede og ambivalente følelsestilstand, som ungdomslivet er. Lothe skriver voldsomt (provokerende) og nøgternt, så hver en sætning er fremragende overfladisk, men gemmer på en smerte, der skal tages dybt alvorligt og vidner om digtenes kompromisløse ærlighed.
Man behøver ikke være ung for at læse (og elske) dem; som enhver god lyrik siger de noget om det store liv.
- Redaktør, Emma Karlebjerg
Alhambra Blues af Dan Turèll
Dan Turèlls 175 håndskrevne dagbogsdigte fra 1983 blev genudgivet i anledning af 75-året for hans fødselsdag og taler til sin læser på tværs af årtier. Alhambra Blues er for dig, der er fan af den store, folkekære digter og for dig, der gerne vil introduceres til hans værker. Digtene kan læses på et par timer, når mørket er faldet på, og viser Turèll evne til at se poesien og historierne i hverdagen og gennem en sprække i døren om natten.
#126 MIDNATS-CREDO
Fanden ta ’konkretisme’ ’ny-realisme’ ’surrealisme’
Fanden ta alle navne og forklaringer!
En MidnatsMåne over en gadelygte
en søvnig portier i en gul lysstibe fra lygten
ind genne en sprække af døren i natten
det er dér Poesien begynder og ender
i går, i dag, i morgen.
Overalt i verden
- Anmelderredaktør, Barbara Rugholm
Dronningeporten af Pia Tafdrup
Pia Tafdrups digtsamlinger samler hverken støv eller er til ren dekor herhjemme. De er værdsat. Læst og genlæst på grund af den helt særegne stemme som - sanselighedens digter - Pia Tafdrup har.
Tafdrup mestrer nemlig den misundelsesværdige litterære egenskab, at det essentielle i at være menneske på godt og ondt bliver til noget mindeværdigt og relaterbart, når hendes ord har beskrevet det. I Dronningeporten fra 1998 skriver hun om kroppen, naturen, graviditet og livets afgang, som var det skrevet i 2023. Visionært og intenst.
- Digital redaktør, Nadja Agerbak
Som litteraturformidler Thomas Glud skriver i lyriktemaet: "Tag et enkelt [digt] mens du venter på bussen eller når du står i kø og alligevel ville have tjekket dit facebook-feed på mobilen." Vi ønsker dig en god poesidag!
Kommentarer