Alhambra blues

Dan Turèlls 175 håndskrevne dagbogsdigte er blevet genudgivet i anledning af 75-året for hans fødselsdag og taler til sin læser på tværs af årtier.

Den 19. marts 2021 ville Dan Turèll være fyldt 75 år. I den anledning genudgiver forlaget Alhambra hans digtsamling ’Alhambra Blues’ fra 1983 i en luksusudgave med et efterskrift af digterens ven Asger Schnack. Digtene kan læses på et par timer, når mørket er faldet på, og vil tale til læseren på tværs af årtier.
 

#24: MØRKET

Mørket er et tæppe

et tæppe af tryghed

Når det bliver mørkt er min Far alene igen

Når det bliver mørkt er der intet mærkeligt

i at tale på tværs af århundreder

Når det bliver mørkt er alle drømme

så virkelige.

’Alhambra Blues’ består af 175 håndskrevne dagbogsdigte fra en tid, hvor Dan Turèll boede på Alhambravej og var en 37-årig nyslået far, der skrev med sin elskede Parker fyldepen. Digteren skriver om rejser og turnéliv og om savnet af barnet og kvinden. Han skriver også om hverdagen, som vi ved, han holdt af, og om værtshusene, vi også ved, han frekventerede, og ikke mindst om byens mangfoldige liv. Mange af digtene er morsomme og satiriske (ZOO BLUES, TILLØB TIL SELVKRITIK), samfundskritiske og socialt indignerede (POSTPIGENS BLUES).

Selv om samlingen hedder ’Alhambra Blues’ er flere af digtene skrevet i euforisk glæde over kærligheden, byen og ikke mindst den lille ny. Et nostalgisk vemod flyder dog gennem mange af dem, en længsel efter det, der var, en bold og en væg i en baggård.
 

# 168: MIDTVEJS BLUES

Børnenes leg i gården

gør mig lykkelig – men lidt forstemt.

Det er denne tingenes dobbelthed

som gør at intet er nemt.

Lykken er dén leg findes

Og altid vil finde sted.

Smerten er man er for gammel

Til selv at lege med. 
 

Digteren skælder naturligvis også ud, brokker sig over menneskets dårskab og det litterære parnas og fremhæver poesien og det ægte liv.
 

#126 MIDNATS-CREDO

Fanden ta ’konkretisme’ ’ny-realisme’ ’surrealisme’

Fanden ta alle navne og forklaringer!

En MidnatsMåne over en gadelygte

en søvnig portier i en gul lysstibe fra lygten

ind gennem en sprække af døren i natten

det er dér Poesien begynder og ender

i går, i dag, i morgen.

                                               Overalt i verden

Det er lige netop dét blik, jeg holder mest af ved Dan Turèll, hans evne til at se poesien og historierne i hverdagen og gennem en sprække i døren om natten. Det er derfor, vi skal blive ved med at læse ham, vi har hårdt brug for spækker i en tid, der er fyldt med regelryttere og regneark.