Uden ekko af Anne Holt

Det er december: sneen er faldet, juletravlheden og julefrokosterne er sat ind. Bag politigården i Oslo finder man liget af den feterede kok og restauratør Brede Ziegler, der viser sig at være både dolket og forgiftet. Hanne Wilhelmsen har orlov,  Billy T er konstitueret leder af efterforskningen, men alting går galt: Billy T har tandpine, og det er vist ikke det eneste problem han har. Han har svært ved at koordinere sig selv og endnu sværere ved at koordinere undersøgelsen, der stritter til alle sider. Resultatet bliver da også store, pinlige avisoverskrifter.

Midt i det forstemmende rod vender Hanne Wilhelmsen tilbage. Efter hændelser, der fulgte samleveren Cecilies død (Død joker, 2000), er hun lagt på is af Billy T, af hendes og Cecilies fælles venner og af stort set alle kollegerne. Hun arbejder sig igennem alt materialet og finder selvfølgelig noget, der sætter gang i sagerne og fører til gådens løsning.

Selv om folk står i kø for at være venner med offeret, er der alligevel ingen, der kender ham, og som undersøgelsen slingrer af sted, opdager man, at der er rigtig mange, der kunne være interesserede i at skaffe ham af vejen enten af økonomiske, faglige og/eller personlige grunde. Jeg røber vist ikke for meget af plottet ved at fortælle, at det drejer sig om et rigtigt utiltalende, selvcentreret individ.

Uden ekko's struktur er lidt speciel, den er opbygget af en række kapitler, der hver især handler om en person, og man kan som læser i starten kun gisne om vedkommendes relation til hovedhandlingen. Men kompositionen er stram, og man ledes sikkert og professionelt hen til gådens løsning uden i utide at kunne gætte sagens rette sammenhæng.

Bogens titel refererer til myten om Narkissos og Ekko, hvor Narkissos forelsker sig i sit eget spejlbillede og afviser Ekkos kærlighed. Offeret viser sig da også udelukkende at være optaget af sig selv og sit image - der er tale om selviscenesættelse på et meget højt plan. Men han er tom, han har intet ekko. En parallel drages i bogen til Hanne Wilhelmsen, der vender sin sorg over Cecilies død indad og nægter at erkende andres sorg - og parallelt med Hannes optrævling af sagen oplever vi, hvorledes hun selv vender tilbage til livet.

På det private plan refererer meget i Uden ekko til, hvad Hanne Wilhelmsen kom ud for i forgængeren Død joker, og det er en af de serier, hvor det er et handicap ikke at læse bøgerne i kronologisk rækkefølge. Men bortset fra det er Uden ekko en velskrevet og spændende kriminalroman, der er flot oversat af Ilse M. Haugaard.

Gyldendal, 2001. 386 sider