Anmeldelse
Repremiere i mit indre mørke : essays af Søren Ulrik Thomsen
- Log ind for at skrive kommentarer
Glæd dig til en tidsrejse i kultiveret selskab fra 1950’erne til i dag, hvor digteren analyserer porno, poesi, film, musik og byens liv, så det bliver eksistentielt og nærværende.
Alene titlen ’Repremiere i mit indre mørke’ vækker nysgerrigheden. Repremiere på hvad? Vendingen er omtalt i essayet ”Centrifugal fortabelse”, som bla. omhandler en analyse af Hitchcocks film, ”Vertigo”, en film der gjorde et uudsletteligt indtryk på Søren Ulrik Thomsen og derfor ofte dukker op i hans indre biograf.
I ”Farvel og tobak til tekstens stof” beskriver han morsomt rygerens dilemmaer, hvor han sværger at selv om han er blevet ikke-ryger vil han ikke være antiryger, men han erkender at han aldrig slipper af med længslen efter en god pibe tobak.
”Parcelhuskvarter på højkant” er et ætsende billede af byudviklingen i København og dens transformation fra inspirerende forvirring til en opløst storbykultur, hvor den sociale ensretning hersker.
Og så er der portrætteret en række vigtige personer bl.a. Jokum Rohde og Inger Christensen. Der er analyser af digtning og musikgruppen ”Røde Mor”, så man er ikke i tvivl om hans egen inspiration.
Søren Ulrik Thomsen befinder sig i slipsstrømmen efter 1968, men han er alligevel gammel nok til at huske og fornemme stemningerne fra efterkrigssamfundet. Han evner dobbeltblikket på sin egen generation, dets idealer og idiosynkrasier. Sjældent er smagens distinktion beskrevet så tydeligt som i ”Så klog at man kan undvære ørerne”. Som ung, hvor alle sanser er åbne, er det vigtigt sammen med venner at identificere sig med musikalske subkulturer, men herved afgrænser man sig over for andre musikgenrer. Det er ikke musikkens æstetiske værdi, der er bærende, men identiteten med kulturen.
Vi kommer vidt omkring i det Thomsenske univers. Han er en fremragende formidler af tidsånden, behersker analyser af kulturens forskellige udtryksformer og tager fat på væsentlige problemstillinger i samfundet og i relationer mellem mennesker. Selvkritisk trækker han sine personlige oplevelser og erfaringer med, så det samlet set bliver skarpt og levende.
’Repremiere i mit indre mørke’ er dedikeret til Inger Christensen og består af en række af forfatterens bedste essays skrevet i tidsskrifter eller aviser fra 1985 – 2008. Der er tilføjet to nye essays og fire nye lyriske tekster sidst i bogen.
- Log ind for at skrive kommentarer
Glæd dig til en tidsrejse i kultiveret selskab fra 1950’erne til i dag, hvor digteren analyserer porno, poesi, film, musik og byens liv, så det bliver eksistentielt og nærværende.
Alene titlen ’Repremiere i mit indre mørke’ vækker nysgerrigheden. Repremiere på hvad? Vendingen er omtalt i essayet ”Centrifugal fortabelse”, som bla. omhandler en analyse af Hitchcocks film, ”Vertigo”, en film der gjorde et uudsletteligt indtryk på Søren Ulrik Thomsen og derfor ofte dukker op i hans indre biograf.
I ”Farvel og tobak til tekstens stof” beskriver han morsomt rygerens dilemmaer, hvor han sværger at selv om han er blevet ikke-ryger vil han ikke være antiryger, men han erkender at han aldrig slipper af med længslen efter en god pibe tobak.
”Parcelhuskvarter på højkant” er et ætsende billede af byudviklingen i København og dens transformation fra inspirerende forvirring til en opløst storbykultur, hvor den sociale ensretning hersker.
Og så er der portrætteret en række vigtige personer bl.a. Jokum Rohde og Inger Christensen. Der er analyser af digtning og musikgruppen ”Røde Mor”, så man er ikke i tvivl om hans egen inspiration.
Søren Ulrik Thomsen befinder sig i slipsstrømmen efter 1968, men han er alligevel gammel nok til at huske og fornemme stemningerne fra efterkrigssamfundet. Han evner dobbeltblikket på sin egen generation, dets idealer og idiosynkrasier. Sjældent er smagens distinktion beskrevet så tydeligt som i ”Så klog at man kan undvære ørerne”. Som ung, hvor alle sanser er åbne, er det vigtigt sammen med venner at identificere sig med musikalske subkulturer, men herved afgrænser man sig over for andre musikgenrer. Det er ikke musikkens æstetiske værdi, der er bærende, men identiteten med kulturen.
Vi kommer vidt omkring i det Thomsenske univers. Han er en fremragende formidler af tidsånden, behersker analyser af kulturens forskellige udtryksformer og tager fat på væsentlige problemstillinger i samfundet og i relationer mellem mennesker. Selvkritisk trækker han sine personlige oplevelser og erfaringer med, så det samlet set bliver skarpt og levende.
’Repremiere i mit indre mørke’ er dedikeret til Inger Christensen og består af en række af forfatterens bedste essays skrevet i tidsskrifter eller aviser fra 1985 – 2008. Der er tilføjet to nye essays og fire nye lyriske tekster sidst i bogen.
Kommentarer