Langt fra det hvide hus

Langt fra det hvide hus er en fin og indlevende roman om et barn, hvis forældre ikke magter at være forældre, og om at insistere på at klare sig på trods.

Langt fra det hvide hus, rigtig langt væk, ligger Palmeparken, hvor George bor. 15-årige George kaldes Bush på grund af sin fars kærlighed til alt amerikansk. Ellers er kærligheden ret svær at mærke hjemme hos Bush; hans mor magter ikke andre end sig selv, og hans far ryger længere og længere ned i en depression efter at have forsøgt at holde sammen på familien i 15 år. Georges morfar var den eneste rigtige voksne i hans liv, men det er nu tre år siden, han døde, og George bruger sin energi på at undgå at blive sendt på et opholdssted; han har fået en ADHD-fejldiagnose, fordi han har svært ved at koncentrere sig i skolen på grund af problemerne derhjemme, og pædagogen Per vil have ham væk fra hjemmet. Men George frygter at det vil tage livet af hans deprimerede far og kæmper opfindsomt imod.

Mette Vedsø, som velfortjent vandt Kulturministeriets Forfatterpris i foråret for bogen ’Hest Horse Pferd Cheval Love’, har skrevet en fin og rørende bog om en dreng, som er forælder for sine forældre. Med stor indlevelse skriver forfatteren, så man rammes lige i hjertet, blandt andet. når vi hører om, da Bush forsøger at forstå, hvorfor han overhovedet blev født, hvorfor hans morfar havde ‘tilladt’ sin mindre bemidlede, måske endda retarderede datter at få et barn. Når han hører andre tale om, at det sørme var godt, de kun fik det ENE barn. Men morfaren mente, der skulle være plads til alle. Bush selv har fordomme overfor de andre børn - A-børn med bogstavkombinationer - han nu fejlagtigt er sat i en kasse med.

Jeg tænker, at der nok er en pointe i at skrive en bog om et barn, som har det svært, hvor moren og kommunen vælger den lette løsning at smide en ADHD-diagnose efter ham, men samtidig synes jeg også, det er lidt trivielt og det hopper med på en tendens, der siger, at en diagnose er noget man bare lige får, hvis nogen ønsker at lægge ansvaret fra sig, forældre der ikke formår at opdrage deres børn fx. ’Langt fra det hvide hus’ er dog en utrolig vigtig roman for både unge og voksne om et mælkebøttebarn, som klarer sig på trods. Mette Vedsø giver Bush en stemme; en stemme fuld af både sort humor og længsel efter normalitet, der bliver hængende ved læseren, og der er håb. Både for Bush men også for andre A-børn. Heldigvis er verden langt fra det hvide hus ikke sort/hvid.