Katrine af Steen Langstrup

Hurtiglæst horrorroman til unge, som vil have et gys uden overnaturlige monstre.

Romanens hovedperson er Martha, som bor på Wagner-kollegiet i København. En ny pige – Katrine – flytter ind, og Martha bliver tilskuer til det drama, der opstår omkring hende. En mand udenfor kollegiet holder tilsyneladende øje med Katrines vindue, og der sker forskellige ubehagelige ting, som peger i retning af, at hun er målet for en stalker.

Steen Langstrup har skrevet adskillige gyserromaner og modtog i 2011 prisen for Årets danske horrorudgivelse. Denne bog er resultatet af, at Langstrup i mange år var træt af, at gysergenren blev opfattet som ungdomslitteratur - men så valgte han i stedet at se det som en udfordring. Katrine er derfor et gys til unge læsere. Jeg har læst en del af hans tidligere romaner med stor fornøjelse, og da jeg i det hele taget kan lide gysere og ungdomsromaner – og Steen Langstrup – var jeg sikker på, at Katrine, der betegnes som en ungdomskrimigys, ville være noget for mig.

Desværre falder jeg nok alligevel for langt udenfor målgruppen. Min indre 16-årige er for gammel og belæst til helt at blive revet med af denne ungdomsgyser. Den er letlæst med mange korte kapitler – en stor del er på 1-2 sider – så man kommer hurtigt igennem bogen. Handlingen synes at foregå over meget kort tid, samtidig med at historien fortælles i små glimt i de korte kapitler. Der er intet overflødigt ”sniksnak”, så for den lidt urutinerede læser, eller den som gerne vil have en hurtig læst ungdomsroman, er Katrine et godt bud.

Rammen er egentlig uhyggelig i sig selv: At blive forfulgt af en ukendt stalker og at føle sig magtesløs. Det er ikke en monsterbog med overnaturlige elementer, men handler om menneskelig ondskab. Historien indeholder mere, end hvad man umiddelbart skulle tro, og intet er helt, hvad det giver sig ud for. Som brødkrummer strøs sporene ud undervejs, og fortællingen ved siden af fortællingen begynder at danne et endnu mere uhyggeligt billede end det første.