Ålen har englelyd

Historier om dels livet på landet i fortid og nutid, dels betragtninger over landets politiske situation lige nu – uden en egentlig 'rød tråd', men med en kolossal sproglig fantasi.

Hans Otto Jørgensens nyeste novellesamling består af ca. 80 korte og meget korte historier – nogle af dem nærmest kun et prosadigt eller bare et udsagn!

Første afsnit med fællestitlen 'Trut' består af barndomserindringer fra livet på landet med familiemedlemmer og skolekammerater plus diverse særlinge af landbrugsmedhjælpere, handelsmænd, håndværkere, ludere og lommetyve o. lign.

Andet afsnit med titlen 'Ål' indeholder betragtninger og satire over alt fra statsministeren og Dansk Folkepartis præstefætre til danskernes dyrkelse af arbejdet, jagten på en perfekt krop og evigt liv, naturgenopretning, læreplaner og kanoner.

Tredje afsnit, 'Hjertemor slikker fløde', består af to lidt længere noveller om forfatterens barndom og forhold til forældrene, den ene fortæller om en streng og fraværende far, der kræver meget arbejde af drengen, den anden er til gengæld en hyldest til en kærlig mor, der overkommer det hele.

Man behøver vist ikke lede efter 'den røde tråd' (men gør det selvfølgelig alligevel), i hvert fald er det næsten umuligt at få alle hændelser og personer ind i en sammenhæng – i stedet bør man som læser lade sig forføre af den sproglige sprudlen og mangfoldigheden og blive væk i forfatterens lange, snørklede tankerækker.

Titlen får læseren til at tænke på salmen 'Julen har englelyd' - titelnovellen består da også af nodebilledet til den gamle salme – men intet i denne bog er lige ud ad landevejen, alt snor sig som ålen gennem mudderet; lige som man tror, at nu har man forstået sammenhængen, så smutter den igen!

En speciel og krævende, men spændende læseoplevelse. Det er med at folde ørerne ud for trutlyden og tage godt fat for at holde ålen fast – men prøv det!

Gyldendal, 2006. 129 sider. Kr 150,-