Exodus af Hans Otto Jørgensen

Fysisk lille, men også stor roman af Hans Otto Jørgensen om bevægelsen fra land til by. Om ’Exodus’ som er latin for udvandring

Hans Otto Jørgensen har sin helt egen skrivestil. Det kunne være så nemt at sige, at han skriver romaner fra landet, men der er så meget mere i det.

Romanen handler om mønsterbryderne Eskild og Kaj. Kaj og Eskild er brødre. Det har altid ligget i luften, at den ældste bror overtager den fædrene gård, men Kaj er dygtig til det boglige og skal læse videre. Derfor skal Eskild overtage gården. I nærheden af Kaj og Eskild er der Silke - Silke, som de kender fra barnsben. Eskild er forelsket i Silke, kigger efter hende bag køerne, men det bliver Kaj, hun gifter sig med.
Det er meget svært at gengive en roman af Hans Otto Jørgensen. Ikke fordi man ikke forstår den, men fordi hans bøger ofte ikke er præget af et plot. Vi følger tankestrømme, følelser og betragtninger gennem romanens personer. Synsvinklen skifter ofte og kan til tider føles forvirrende, men med en fantastisk effekt.

Hans Otto Jørgensen har et langt forfatterskab bag sig. Mange af hans romaner handler om landbruget og landbrugernes vilkår, men også ofte om ”almindelige mennesker”, hvor han for øvrigt udviser en stor solidaritet med netop det almindelige menneske.

’Exodus’ foregår på Salling, og som vestjyde med dybe rødder i mulden er det fantastisk at bemærke Hans Otto Jørgensens sprogbrug. For den underspillede og tøvende tankegang og tale er så typisk vestjysk.

Når Hans Otto Jørgensen skriver, ser jeg min barndoms voksne for mig. Alle sindige mænd og kvinder, der aldrig sagde meget, men alligevel sagde en masse. Mennesker med jord på hænderne, fødderne plantet i mulden og dog med store og varme hjerter. Det er disse mennesker, Hans Otto Jørgensen portrætterer på fornemste vis.