En Baaltale med 14 Aars Forsinkelse af Karen Blixen

Holdt som tale i Danmarks Radio 11. januar 1953 og efterfølgende udgivet 1. gang i Det Danske Magasin 1953, nr. 2 - senere udgivet i 'Essays' 1965.        
      
Kvindesagen er emnet for Karen Blixens båltale. Ved en kvindekongres i København i 1939 var hun blevet opfordret til at holde en båltale ved den afsluttende sammenkomst men havde ikke set sig i stand til at holde den. Samværet med en skuespillertrup, der opførte Hamlet, havde hun prioriteret højere. I den følgende båltale argumenterer Blixen for kvinders magt og indflydelse, som kunne have taget udgangspunkt i følgende citat fra Shakespeares Hamlet: Svaghed, dit navn er kvinde.

At emnet har ligget hende meget på sinde, selv efter 14 år, fornemmer man straks, selv om hun i al beskedenhed udtrykker tvivl om sine egne synspunkters originalitet. En beskedenhed, som var meget brugt af den tids kvinder, og som virker både pudsig og sympatisk.
Men herefter er al beskedenhed lagt til side og Karen Blixen holder sig på fremragende vis til emnet. Hun berettiger de to køns nødvendighed i et udviklingsperspektiv.
Kinder, Kirche und Küche tjente i mange år som fastholder af kvinders livsvilkår og som defineret af mænd. Her er Karen Blixen i sit muntre hjørne: havde kvinder virkelig haft indflydelse på f.eks Kinder, havde børn været opdraget helt anderledes. Med hensyn til Küche fortælles om masai-kvinder, der har brugt muligheden for at skaffe sig af med deres mænd ved at servere forgiftet mad.

Blixen fremhæver inspiration og sammenhold som det væsentligste i forholdet mellem mand og kvinde og kan atter give et konkret eksempel herpå: Fanø, hvor sømændene oplevede den store verden på de mange sejladser, mens kvinderne blev derhjemme og holdt sammen på hjemmet.

Konkurrence mellem mand og kvinde er derimod ørkesløs og gold. Mænd/kvinder lever deres liv som parallelle linier, der aldrig kan mødes.
Mandens tyngdepunkt ligger i det, han har udrettet , mens kvindens ligger i det, hun er.

Blixen er en munter fortæller, selv hvor hun fastholder disse i vore øren forældede påstande, som netop kvindebevægelsen i 1970’erne prøvede at gøre op med. Kunne vi forestille os, at Jomfru Maria havde organiseret en husmoderforening i Nazareth? Nej hun var noget i sig selv. Kvinder vægter omgivelserne højere end mænd: der skal være orden og blomster, ligesom tøjet er en udvidelse af hendes eget væsen.

Anbefaleren har både læst og hørt båltalen og blev forbavset over den friskhed, hvormed Blixen kan perspektivere mange forhold omkring emnet kvinder og udviklingen op til 1953. Hun udtrykker forhåbning om, at det fortsat vil gå den samme vej henimod flere kvinder inden for flere erhverv.

At kvinders forhold til stadighed diskuteres ses af den seneste avisdebat, hvor politikere pludselig erkender, at de faktisk er feminister! Kvinders forhold diskuteres til stadighed i vort land, selvom man har udråbt 1970erne til kvindebevægelsens storhedstid.

Blixens hovedtese kunne siges at være: Listige kvinder, hvor har de magt, ikke svaghed.


trykt i: Essays. Gyldendal, 1965. 221 sider