Babettes Gæstebud af Karen Blixen

Historiens glimtende magi ligger i det åbne tolkningsfelt og det fællesmenneskelige, i oprøret mod konventionerne. Den afgiver livsfølelse og livsfylde til lange tider!

Firehundredetreogfyrremillioner-syvhundredefireogtredivetusinde-femhundredenitten. Mindst. Bøger, der skal læses i ferien. Hvis du har det bare en lille smule som jeg, har de sidste år budt på talrige genopdagelser af store klassikere, talrige inspirerende udgivelser og nyudgivelser og ikke mindst: talrige indkøb på det alt for brede bogmarked. Den ene historie efter den anden, der er blevet lagt på ventehylde til sommeren.

Letflydende poesi, dybsindig filosofi, vitale skæbneberetninger, farvestrålende historiske og sociale indblik, underfundige og magiske fortællinger fra syv forskellige verdensdele. Og nu, hvor nogle sølle ugers ferie nærmer sig, må man sande, at de fleste historier kommer til at vente mange somre endnu.

I år har jeg imidlertid løst problemet på genial vis, når jeg selv skal sige det. Allerede nu har jeg foretaget en undvigemanøvre, der skal hindre de frustrerede overvejelser foran bogreolen om "måske den ene, måske den anden", mens taxaen venter eller bussen hastigt nærmer sig stoppestedet på hjørnet. Jeg har nøje udvalgt en fortælling, der overgår alle de andre. En fortælling af vores allesammens Baronesse, et kunststykke af forfatterinden Karen Blixen - der (apropos ferie) havde det bedst langt hjemmefra, under Afrikas vældige horisont. Og, ifølge en gammel anekdote, skrev fortællingen for at ernære sig efter en rejse til Venedig, der blev dyrere end forventet!

Fortællingen om Babette, Babettes Gæstebud (Babette's Feast, 1950), er een af Blixens dejligste. Den foregår "Ved Fjeldets Fod" i et snævert univers i den lille norske Berlevaag By, og består af en række mindre historier, der er flettet ind i hinanden som kinesiske æsker. Historierne er indrammet af mindet om Berlevaags afdøde Provst og hans mentale livsværk: en asketisk udlægning af kristendommen og betoningen af, at der ikke eksisterer hverken harmoni eller sammenhæng mellem jordisk og guddommeligt. Alt håndgribeligt er en tom illusion, den sande virkelighed et himmelsk ideal. Denne holdning sættes imidlertid afgørende i perspektiv, da Babette efter 14 år i Berlevaag inviterer menigheden til en middag, der er så overdådig, at den antager karakter af symbolsk nadver.

Fortællingen er magisk fra start til slut. Dette skyldes primært, at Babettes person opleves fra Berlevaags puritanske indbyggeres synsvinkel, og derved omgærdes af mystik. For dem ankommer hun uventet til Berlevaag en "Regnvejrsnat i Juni" og forandrer den velkendte dagligdag blot ved sin tilstedeværelse. Hun optræder i en række forskellige roller, har en uudgrundelig fortid og fremstår foruroligende og gådefuld som "en Flaskens Aand i Eventyret". Hun er heks og gudinde, revolutionær og kokkepige. Berlevaags indbyggere ser ikke, at Babette er en fortryllende madkunstner, der udfordrer sin skæbne, da hun forener alle kræfter - hedenske, djævelske, men også guddommelige - i tilberedningen af en ægte fransk middag.

Under historiens lette og ligefremme overflade ligger en række mangetydige og sammensatte lag, der gør fortællingen kompleks og abstrakt, og i sidste ende hæver den fra det gængse ind i kunstens verden. Babettes Gæstebud handler nok om mad, men i overført forstand. Maden såvel som Babettes karakter er egentlig springbrætter for en diskussion af store begreber og sammenhænge som retfærd og fryd, liv og skæbne, fysisk og åndeligt.

Det er helt centralt, at Babettes udsøgte middag og fremragende vin indvier menigheden i en sublim verden. På den måde bliver det tydeligt, at provstens forestilling om en uoverstigelig modsætning mellem jordisk og guddommeligt er uholdbar. Det er gennem sanserne mennesket kan skimte den guddommelige verden.

Babettes Gæstebud er på samme tid sprudlende uregerlig og nøje formmæssigt defineret. På den måde udfolder fortællingen sit højeste betydningsniveau, når den læses som en allegori over kunstens væsen. Det siges om Babette, at hun "er i Stand til at forvandle ethvert Maaltid til en Art Kærlighedsaffære - et Elskovsforhold af den ædle og romantiske Slags, hvor man ikke mere skelner mellem legemlig og sjælelig Appetit og Mæthed."

Det skyldes, at hun opfatter madlavning som en kunstart. I bredere forstand bliver altså kunsten i alle dens former midlet, der kan genskabe den tabte forbindelse mellem materie og ånd, himmelsk og jordisk. Denne tanke, tematisk formet som et spil mellem etik og æstetik, udgør i øvrigt en rød tråd i Blixens forfatterskab som helhed.

For mig at se er der mange grunde til at fejre sol og vand og frihed langt fra hverdagen i selskab med Babettes Gæstebud. Blixen er en særegen og helt unik forfatterinde, der samler sit stof alle vegne fra. Det afspejles med al tydelighed i historien om Babette, der nok er let tilgængelig og hurtigt læst - sanselig som en feriedag - men bliver ved med at give stof fra sig, uanset hvor mange gange den læses og genlæses.

Fortællingen samler det store i det små; gennem den komplekse komposition i kinesiske æsker udgør den en fin mosaik af poesi, psykologi, miljøbeskrivelse, underfundighed og vitalitet. Dens glimtende magi ligger i det åbne tolkningsfelt og det fællesmenneskelige, i oprøret mod konventionerne. Den afgiver livsfølelse og livsfylde til lange tider!